Side 34
34 FORSKNING OG NY VIDEN Forskerinterview Samfundsvidenskabelige forskere undersøger den verden og virkelighed, vi lever i. Journalist Lars Lønstrup interviewer en ny forsker i hvert nummer af DJØF Bladet. Se tidligere forskerinterviews her: www.djoef.dk/forskerinterview Af Lars Lønstrup, freelancejournalist / Foto af Martin Dam Kristensen Boligejere skal betale mere Boligejerne har tjent mange penge de senere år uden at betale den skat, de burde. Det skyldes skattestoppet, og taberen er ifølge økonom Torben M. Andersen det danske velfærdssamfund. Torben M. Andersen tilhører det flertal af danskerne, som bor i ejerbolig. Men han tilhører også det mindretal, som mener, at boligejerne bør beskattes hårdere. Torben M. Andersen er nemlig ikke kun boligejer, men også professor i økonomi, og som fagmand finder han det oplagt, at vores skattesystem justeres, så en større del af de værdistigninger, som er skabt i danske ejerboliger gennem de seneste 15 år, bliver beskattet og kommer landets samlede økonomi til gode. Det er der ikke flertal for på Christiansborg. Og næppe heller i befolkningen er Torben M. Andersens egen erfaring fra debatmøder i forbindelse med bl.a. Velfærdskommissionens arbejde. Men selv om boligskat ifølge den tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen er det mest følelsesladede økonomiske emne i Danmark, så giver Torben M. Andersen sig ikke. Hvis du havde frie hænder til at ændre vores skattestruktur, hvad ville du så gøre? ”Så ville jeg trække skat væk fra arbejde og flytte den over på mursten for at øge incitamentet til at arbejde, uddanne sig og blive længst muligt på arbejdsmarkedet, frem for at begunstige køb og belåning af fast ejendom. Som skattesystemet fungerer i dag, favoriseres boligejerne, fordi skatten på ejerboliger reelt er faldende, eller udhulet om du vil. Det er sket i kraft af skattestoppet, som har fastlåst skattegrundlaget til de boligpriser, vi havde i 2001, samtidig med at boligpriserne i samme periode er steget markant. Der er også andre problemer på boligområdet. Eksempelvis på lejebolig-området hvor støtteordninger, der er oprettet med socialpolitisk sigte, i dag kan udnyttes til at sikre billige lejligheder også til folk med gode indtægter. Så der er behov for en samlet reform af boligområdet. ” Det er let at finde uafhængige økonomer, bl.a. i OECD og Det økonomiske Råd, som er enige i at hæve beskatningen af ejerboliger, men sværere at finde danske politikere, som støtter synspunktet. Hvorfor? ”Fordi det ikke er så nemt at forklare befolkningen, tror jeg. Det er i hvert fald min egen erfaring. Jeg har over årene deltaget i en del debatmøder med almindelige borgere, og boligbeskatning er det mest kontroversielle emne, jeg er stødt på. Det er ekspropriation!, har jeg fået at vide, når jeg foreslår øget beskatning af værditilvækst på ejerboliger, og mange tilbageviser forslaget med, at man ikke kan spise mursten. Rent bogstaveligt er det selvfølgelig korrekt, men økonomisk er det forkert. Man kan belåne friværdien i sin bolig og frit bruge pengene, som man har lyst til – og det har folk jo også gjort til andre formål end rent boligmæssige i de senere år. ” Hvad er dit primære argument for, at boligejerne bør beskattes mere, end tilfældet er i dag? ”Vores skattesystem er baseret på at beskatte værditilvækst, som skabes enten ved arbejde eller udnyttelse af kapitalapparat. Hvis jeg købte en bolig og lejede den ud til dig, ville ingen være i tvivl om, at jeg skulle beskattes af indtægten. Jeg har købt et kapitalapparat, der producerer en ydelse, som du betaler for. At jeg som boligejer selv er ejer og lejer gør i princippet ingen forskel. Hvis jeg har indtægter
Side 35
djøfbladet Nr. 6 POLITIK OG SAMFUND 35
