Men det er interessant at dykke ned i, hvad der i Danmark giver de samfundsfagligt uddannede en konkurrencefordel, understreger Mette Mønsted. ”Den politiske retorik handler hele tiden om, at Danmark skal leve af ny teknologi. Men de teknologiske opfindelser vandrer jo ikke bare ud på markedet af sig selv. Der er brug for fødselshjælpere. Vores undersøgelse tyder på, at de samfundsfagligt uddannede har de lederkompetencer og den evne til skalering, der skal til for at skabe vækst,” siger Mette Mønsted. Et marked for samfundsfaglig viden Et nærmere blik på undersøgelsens resultater viser desuden, at de samfundsfaglige iværksættere er meget mere end bare fødselshjælpere. Næsten syv ud af 10 akademikeres højvækstvirksomheder er servicevirksomheder, hvor produktet er rådgivning, konsulentydelser og lign. Med andre ord er den samfundsvidenskabelige faglighed kerneproduktet, hvilket understreger, at det politiske blik på, hvad Danmark skal leve af i fremtiden, bør være langt bredere end kun teknologi og naturvidenskab, konstaterer Mette Mønsted. partnerskab med andre. Derfor er det overraskende, at undersøgelsen viser, at akademiske iværksættere ikke er bedre til at overleve og skabe vækst end ikke-akademiske. Forklaringen kan være, at akademikeres virksomheder vokser mere komplekst, og at statistikkerne derfor ikke fanger den reelle vækst, konstaterer Mette Mønsted: ”Flere af case-virksomhederne i undersøgelsen har udvidet deres virksomheder med nye selvstændige enheder, hvilket betyder, at de ikke bliver registreret under den samme virksomhed. Når overlevelsesgraden tilsyneladende er lidt lavere for akademiske virksomheder, kan det handle om at de højtuddannede er bedre til at skille sig af med virksomheder, der ikke er rentable. Eller at virksomhederne hurtigere bliver rentable og solgt videre.” Mangler træning i kundepleje Der er dog en vigtig grund til at fokusere på vækst- og overlevelsesraterne. For når akademikerne ikke klarer sig bedre, skyldes det en række barrierer, viser undersøgelsen. Den største er at skaffe kunder, hvilket flere akademikere end ikke-akademikere oplever som et problem. Og det er forståeligt, mener Ivan Tyrsted, direktør for IDEA, Syddansk Universitets kompetencecenter for iværksætteri, innovation og kreativitet, samt investor og tidligere iværksætter. ”Akademikere mangler træning i praksisrelaterede relationer. De forlader deres uddannelse med en masse viden, men har ikke lært at forholde sig til, hvad en kunde eller kundeadfærd er. De skal turde at spørge kunderne i stedet for at lave noget på et skrivebord. De må ikke være bange for at begå fejl. Entreprenørskab handler om at se muligheder og handle på dem. Det lærer de ikke på universitetet,” konstaterer Ivan Tyrsted, der i IDEA-regi arbejder for at lave nogle mere praksisrelaterede uddannelsesforløb. Selskabskonstruktioner og partnerskaber Professionelle selskabskonstruktioner er en vigtig driver for vækst, og her er akademiske iværksættere mere professionelle end ikke-akademikere. De højtuddannede starter oftere A/S’er og ApS.’er i 18 “De samfundsfagligt uddannede har de lederkompetencer og den evne til skalering, der skal til for at skabe vækst” Mette Mønsted, professor
Download PDF fil
Arkiv