”Vi ved fra andre undersøgelser, at mange af de offentligt ansatte ikke tør ytre sig kritisk. For mig at se kan vi ikke leve med, at særligt kritisable forhold ikke bliver diskuteret åbent i offentligheden.” Claus Haagen Jensen bider derimod mærke i, at 66 procent svarer, at der i mindre grad eller slet ikke er behov for en ordning på deres arbejdsplads. ”Det er et ganske stort antal,” siger han. Men når der alligevel er over en fjerdedel, der ser et behov, er de nuværende regler så tilstrækkelige? ”Det mener jeg faktisk, de er.” Svarer folk så, at der er et behov, fordi de ikke kender reglerne godt nok? ”De svarer nok ud fra en forestilling om, at de, der sladrer, bliver mødt med stærke ubehageligheder, og dem vil folk gerne give en beskyttelse. Om det er rigtigt, står hen i det uvisse. Der er klart nogle, der ikke kan tåle kritik, og nogle kan også reagere chikanøst. Men ud fra mit mangeårige kendskab til den offentlige administration må jeg sige, at det ikke er særlig udbredt.” dersøgelse, hvor især modstanderne uddyber deres holdninger grundigt. Mange giver udtryk for, at ordningerne vil skabe mistillid og skade organisationskulturen og det psykiske arbejdsmiljø. ”Et systematisk sladresystem minder om DDR-tilstande,” lyder en af kommentarerne, mens en anden pointerer, at en instans til whistleblowere vil have en problematisk signalværdi på flere planer. ”Hvis vi på offentlige arbejdspladser skal etablere whistleblower-ordninger, er det dels det samme som at erkende, at der foregår ulovligheder. Dels vil det være et udtryk for, at vi ikke har tillid til hinanden og til den frie debat, der faktisk er virkelig gode rammer for.” Her er Rasmus Willig uenig. Vilkårene for at give kritik kræver forbedringer, og en whistleblower-instans kan være en genvej. ”Det gode ved sådan en ordning er, at den anerkender, at der er et magtforhold mellem ledersiden og medarbejdersiden. Ved at ytre sig frit tager medarbejderne en risiko, fordi ledelsen senere på en maskeret måde kan sætte kritikernes karrierer på standby. En whistleblower-ordning vil kunne skabe en ny infrastruktur for kritik, der beskytter medarbejderne.” Han lægger ikke skjul på, at etablering af whistleblower-ordninger vil rejse mange spørgsmål. “Det, at man ikke har drøftet det ret mange steder, taler imod, at man bør indføre den her slags ordninger” Claus Haagen Jensen, professor CBS ”Hvem skal definere, hvilke typer kritik ordningen skal bruges til? Hvem skal sagsbehandle? Og hvem skal beslutte, hvad der skal komme ud til offentligheden? Der er meget at diskutere, men en whistleblowerordning vil kunne blive startskuddet til en mere gennemsigtig forvaltningskultur og sende et signal om, at man ønsker et langt mere åbent samfund,” siger Rasmus Willig. Claus Haagen Jensen er enig i, at der er brug for kritik i den offentlige sektor, men en whistleblower-ordning er ikke den rigtige vej at gå, pointerer han. ”Hvis man skulle gøre noget, skulle det være at sikre åbenhed i virksomhedskulturen. Ledelserne skal simpelthen lære, at de skal være glade for kritik. Det vil være langt bedre end at lave en formaliseret ordning.” DDR eller mere åbenhed? Whistleblower-ordninger er et emne, djøferne har stærke holdninger til. Det er tydeligt i djøfbladets un- Mener du, at der generelt bør indføres whistleblowerordninger for ansatte i den offentlige sektor? LEDER JA 46% I HØJ GRAD 7% VED IKKE 7% Har du oplevet at ligge inde med viden, som du ville have videregivet til en whistleblowerordning? JA I HØJ GRAD VED IKKE 4% 4% I NOGEN GRAD 11% NEJ NEJ 42% VED IKKE 12% SLET IKKE 26% I NOGEN GRAD 32% VED IKKE I MINDRE GRAD 32% IKKE-LEDER JA 52% I MINDRE GRAD 22% SLET IKKE 59% NEJ VED IKKE 28% 20% I hvilken grad mener du, at det er nødvendigt med en whistleblowerordning på din arbejdsplads? Mener du, at borgere skal kunne benytte offentlige whistleblowerordninger? Kilde: Spørgeskemaundersøgelse foretaget i april 2012 blandt offentligt ansatte djøfere. 598 svarede. Heraf 178 ledere. djøfbladet 11 • 2012 11
Download PDF fil
Arkiv