Kort nyt “Det er grundlæggende urimeligt – nærmest udansk … Man dolker helt almindelige lønmodtagere i ryggen på denne måde” Helle Thorning om halvering af dagpengeperioden i TV2 News 25. maj 2010 Nære kolleger minder om ægtefæller Foto Bill Varie/Corbis Vi ser ofte vores kolleger mere, end vi ser vores familie. Og vores måde at arbejde sammen på i dag kræver typisk tæt samarbejde og enighed om fordelingen af arbejdsopgaver. Det smitter af på, hvordan vi omgås vores kolleger, viser en afhandling fra den norske forsker Olfa Djordjilovic, Institutt for lingvistiske og nordiske studier ved Universitetet i Oslo. Hun har fulgt medarbejdere på henholdsvis en stor norsk virksomhed og en stor serbisk virksomhed. Og overraskende nok er der ingen national forskel på, hvordan de hver især omgås med deres kolleger. Der er nogle helt klare fællestræk. ”Kolleger med et godt indarbejdet samarbejde udvikler for eksempel en fælles kommunikation, hvor sprog, gestikulering og øjenkontakt kan minde om det, vi ser hos ægtefæller,” siger hun til forskning.no. Ifølge Olfa Djordjilovic er det især den non-verbale kommunikation, der kendetegner de nære kolleger. tsa 56 KILOMETER REGLER PÅ 10 ÅR Hvis man printer samtlige love, regler og cirkulærer, der trådte i kraft i 2011, og lægger papirerne på rad og række, vil de strække sig over seks kilometer. Det viser en undersøgelse fra analysefirmaet Kaas & Mulvad. De 6.000 meter jura er blot det seneste bevis på, at mængden af ny lovgivning i Danmark er særdeles heftig. Fra 2002 til 2011 blev det således til mere end 56 kilometer regler. Perioden bød ellers på en række kampagner, der skulle bremse den juridiske trykpresse, men embedsværket må stadig skrive på højtryk. ”Den her regelproduktion er en frygtelig selvforstærkende proces. Nogle gange kan man godt fristes til at brænde det hele af og begynde forfra. Det er måske i virkeligheden den eneste måde at bringe eksplosionen til ophør,” siger Folketingets formand, Mogens Lykketoft, til A4. Direktør Tune Hein fra konsulentfirmaet Hein, Degn og Partnere advarer politikerne om, at regelstyring hæmmer udviklingen af den offentlige sektor. ”Man risikerer at erodere ansvaret, fordi folk bare gør det, som der står i reglerne, så man derved risikerer, at folk ikke tænker selv, og de mister lysten til innovation og modet til at prøve noget nyt,” udtaler han til A4. mia Ekstra millioner til videnpiloter Som en del af sit finanslovsudspil vil regeringen tilføre flere penge til den såkaldte Videnpilotordning. Ordningen gør det muligt for små og mellemstore virksomheder at få et statsfinansieret tilskud til lønnen, hvis de ansætter en højtuddannet. I 2012 rummer ordningen 36 mio. kr., mens den næste år vokser til 52 mio. De penge kan finansiere cirka 350 videnpiloter, hvilket ifølge Akademikernes Centralorganisation (AC) er 110 mere end i år. Det rækker ikke langt i en situation med 13.000 ledige akademikere, pointerer AC’s formand, Erik Jylling. ”Enhver styrkelse af videnpiloterne er både velkommen og nødvendig. Men de varslede ekstra midler til ordningen er desværre helt utilstrækkelige set i forhold til ordningens vækst- og beskæftigelsespotentiale.” I 2011 løb Videnpilotordningen i flere ombæringer tør for penge. AC frygter, at dette sker igen på trods af de øgede midler. Samtidig med de ekstra penge udvider ministeriet nemlig ordningen, så den ikke kun gælder akademikere, men også ledige med en mellemlang videregående uddannelse. mia 6
Download PDF fil
Arkiv