Forskning og ny viden Velfærdsreformer skal kommunikeres v kommunikerede bedre end s Undersøgelsen viser også, at Venstre i perioden – der altså ligger før, den nuværende regering trådte til i slut ningen af 2011 – var markant bedre til at kommunikere end Socialdemo kraterne, når store, smertefulde vel færdsreformer blev fremlagt og var til eksamen hos vælgerne. Fire af de otte reformer – en med Socialdemokraterne som afsender, tre med Venstre som afsender – blev lagt åbent frem og kommunikeret i god tid inden vedtagelsen i Folketinget. Det gav den siddende regering fremgang i to tilfælde, mens den i to andre tilfælde hentede uændret opbakning. Fire af reformerne – tre med Socialdemo kraterne og en med Venstre som afsender – blev ikke kommunikeret åbent til vælgerne, men blev listet ind ad bagdøren, typisk i forbindelse med politiske forhand linger om finansloven. Først derefter gik regeringen ud for at kommunikere refor men, men så var det for sent, og straffen var vælgervandring væk fra regeringen. Forskernes data stammer fra menings målinger, der blev gennemført umiddel bart efter, at de otte velfærdsreformer blev fremlagt. Derved renses resultatet for andre faktorer, der kunne påvirke vælgernes dom over den siddende regering inden et folketingsvalg, som typisk kom mer et eller flere år efter, at en velfærds reform er fremlagt og vedtaget. At det altid betaler sig for regeringen i god tid og med effektiv kommunikation at forberede vælgerne på en påtænkt velfærdsreform betyder dog ikke, at oppo sitionens ageren er uden betydning, under streger Christian ElmelundPræstekær. I de to tilfælde, hvor en regering tidligt og åbent lagde sin velfærdsreform frem, men måtte nøjes med uændret opbakning blandt vælgerne, skyldtes det, at oppositio nen angreb reformen. Valgte oppositionen derimod at forholde sig passivt, høstede regeringen fremgang. Efter samme logik var strategien med at liste en velfærdsreform igennem mest 34 “Det er først under fogh, at den kommunikationsmæssige side af politikudviklingen tænkes ind fra begyndelsen” Christian Elmelund-Præstekær skadelig for regeringen, når oppositionen angreb, mens regeringens tilbagegang var mindre, hvis oppositionen valgte at forholde sig passivt. nedskæringer i efterlønnen uden, at det kostede dem opbakning blandt vælgerne.” vælgere accepterede venstres efterlønsreformer Christian ElmelundPræstekær medgiver, at der formentlig har været en helt anden krise bevidsthed i befolkningen i 2011, end der var i 1998. Og at det kan have spillet ind på vælgernes forskellige reaktioner på Nyrups og Lars Løkkes reformer af efterlønnen. ”Men der skal man skal huske på, at man ge politiske eksperter i 2011 anså det for en meget risikabel idé at lave en så radikal reform af efterlønnen, som Løkke foreslog – og de tog fejl. Krisebevidsthed kommer jo et sted fra. Og det vil i vidt omfang sige fra politikerne. Hvis regeringen vedholdende siger, at det er nødvendigt at skære ned og prioritere og politisk uansvarligt ikke at gøre det, så tager vælgerne bestik af disse udmeldinger. Andre forskere har påvist, at hvis politikerne vil gøde jorden for re former, så er argumenter for, at en given nedskæringsreform er et nødvendigt onde, faktisk virkningsfulde. Endelig red Anders Fogh på toppen af en højkonktur nærmest uden fortilfælde, da han lavede en reform af efterlønnen i 2006. Så hvor stor krisebe vidstheden har været hos vælgerne på det tidspunkt er diskutabelt. Men den reform gled også ned hos vælgerne.” Hvad var det så, Anders Fogh Rasmussen gjorde rigtigt? Nyrups efterlønsreform var skelsættende Undersøgelsen måler den vælgermæssige succes eller fiasko ved lanceringen af fire store velfærdsreformer under Poul Nyrup Rasmussen (S), to reformer under Anders Fogh Rasmussen (V) og to under Lars Løkke Rasmussen (V). Men blandt de otte refor mer skiller en enkelt sig ud fra de øvrige. Det er daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) efterlønsreform i 1998, som er en af de vigtigste inspirations kilder til, at forskerne valgte at lave under søgelsen. ”Nyrupregeringen gik virkeligt tilbage pga. 1998reformen, som blev lanceret i for bindelse med en finanslovsaftale. Og der for kom den til at forstærke forestillingen om, at velfærdsreformer er farlige, og som prægede Anders Fogh Rasmussens (V) tid som statsminister, hvor velfærdsreformer var sjældne,” siger Christian ElmelundPræstekær. ”Men vores påstand er, at Nyrup først og fremmest kom så galt afsted, fordi refor men ikke blev kommunikeret inden, den blev gennemført. Hvis du ser på hans efter følgere, havde både Anders Fogh (i 2006) og Lars Løkke (i 2011) held til at gennemføre
Download PDF fil
Arkiv