Af Bjørn Willum, freelancejournalist / Foto Benoit Tessier/Scanpix M ens lande som Italien, Spanien og Portugal langt om længe er ved at få kontrol over dundrende offentlige underskud, er Frankrig i risikozonen for at blive EU’s næste problembarn. Faktisk styrer Frankrig ifølge EU-Kommissionen mod at blive det land i eurozonen, der til næste år får det største underskud på de offentlige budgetter. Ifølge EU’s regler må medlemslandene af hensyn til den økonomiske vækst og stabilitet højst have årlige underskud på 3 procent af bruttonationalproduktet (BNP). Men man skal tilbage til 2007, før den regel sidst blev respekteret i Frankrig. Efter François Hollande i 2012 blev valgt til præsident bedyrede han, at der ville blive rettet op på miseren i 2013. Det skete ikke, og Frankrig fik henstand til og med 2014. Den frist blev også overskredet, og i dag anmoder Frankrig nok engang EU-partnerne om tålmodighed . til 2017. slipper med skrækken – endnu Af samme årsag er EU-Kommissionen begyndt at holde Frankrig under skærpet tilsyn. Ifølge nye og skrappere EU-regler risikerer lande, der ikke følger spillereglerne, hvert år en bøde på 0,2 procent af bruttonationalproduktet. Eller den nette sum af 30 milliarder kroner i Frankrigs tilfælde. Officielt skal Kommissionen den 27. februar beslutte, om der skal indledes en sådan sanktionsprocedure mod Frankrig for budgetåret 2015. Men det tyder på, at de franske skatteydere vil slippe med skrækken. Denne gang. “Jeg har ingen grund til at være bange for sanktioner fra Bruxelles,” siger Stéphane Le Foll, den franske regerings talsmand, i et interview i det franske Elysée-palæ. “Prognoserne for budgetunderskud og vækst er endda blevet opjusteret til det bedre. Der vil være mindre underskud, end man havde forudset. Og der vil være mere vækst, end man havde forudset,” pointerer Stéphane Le Foll. Han henviser til, at Kommissionen – der i lang tid afviste vækstprognoserne fra det franske finansministerium som overdrevent optimistiske – i februar anerkendte, at Frankrig formentlig vil have højere vækst i år, end man troede. Øget vækst betyder flere indtægter fra skatter og afgifter i statskassen. Som konsekvens heraf tror Kommissionen nu på franske forsikringer om, at underskuddet for 2015 “kun” vil ende på 4,1 af BNP - og ikke 4,5 procent, som Kommissionen hidtil har frygtet. djøfbladet 04 | Februar 2015 37
Download PDF fil
Arkiv