Side 38
forSKerIntervIew 38
Side 39
reSUme Der kan være nok så mange nyheder og nok så meget kritisk diskussion og debat om en konkret sag i medierne, uden at det får realpolitisk effekt overhovedet, siger Peter Nielsen. Han peger på, at udbredelsen af digitale medier og vores intensive brug af dem, kombineret med mediernes konstante fokus på nyheder, har som konsekvens, at der hele tiden bliver skiftet fokus i samfundsdebatten. Det medfører, at vi som mediebrugere og borgere ligeledes mister fokus og får vanskeligere ved at engagere og hægte os fast i bestemte samfundsmæssige emner – som fx klimaspørgsmålet, flygtningesagen eller Dong-sagen. Den enkelte kan ganske vist have følelsen af at være med og orienteret via internet, Facebook og smartphone, men reelt er vores muligheder for at påvirke samfundsudviklingen dalende, mener Peter Nielsen. Det afspejles i fraværet af stærke tværpolitiske bevægelser og af konstant faldende medlemstal i de politiske partier og i fagforeningerne. Disse tendenser er en direkte konsekvens af det, han i en kommende bog kalder for: ”Mediekomplekset”. Mediernes nye samfundsorden Vi tror, at medieudviklingen er underlagt politiske og økonomiske dynamikker, men i virkeligheden er det omvendt. Medierne er blevet primære i forhold til politik og økonomi, og konsekvenserne af den udvikling vil blot vokse i de kommende årtier, siger samfundsforskeren Peter Nielsen. m Af Lars Lønstrup, freelancejournalist / Foto Pelle Rink inistre der bliver forfulgt og tvunget til at gå af. Aktier og ejerboliger der med kortere og kortere intervaller stiger og falder drastisk i værdi, og politiske partier der drøner op i meningsmålingerne for så at falde som sten bare nogle måneder senere. Vitale dele af den politiske og økonomiske virkelighed er blevet labil på en måde, vi aldrig har set før, og årsagen skal findes i vores medier, mener samfundsforskeren Peter Nielsen. Han er på vej med en ny bog, ”Mediekomplekset”, hvor hovedpåstanden er, at den konstante nyhedsstrøm i medierne, kombineret med vores intense brug af internet, sociale medier og smartphones, har kortsluttet de bånd mellem årsager og virkninger, som prægede vores verden og samfund før år 2000. Det har vi bare ikke rigtig opdaget og erkendt endnu. Hverken som borgere, politikere, journalister, meningsdannere – eller forskere for den sags skyld. ”Vi samfundsforskere hænger stadig fast i en omverdens- og virkelighedsbeskrivelse, der ser medieudviklingen som underordnet politiske og økonomiske dynamikker. Det gælder fx i teorierne om ”konkurrencestaten”, hvor medierne nærmest er fraværende. Jeg mener, vi bliver nødt til at vende hele denne traditionelle årsagssammenhæng på hovedet,” siger Peter Nielsen. ”Medierne er blevet primære i forhold til politik og økonomi, og konsekvenserne af den udvikling vil blot vokse i de kommende årtier. Derfor bliver vi nødt til at skifte optik og se på samfundet gennem mediernes perspektiv for at gribe de forandringer, vi nu ser på både samfunds- og individniveau.” Informations-tsunamiens effekt Medvirkende til vores vanskeligheder ved at se det nye virkelighedsbillede, som medierne sætter, er, at ”vi hele tiden bliver overvældet af en sand informations-tsunami,” forklarer Peter Nielsen. ”Mediernes udbredelse, kombineret med deres konstante fokus på nyheder, gør, at der hele tiden bliver skiftet fokus i samfundsdebatten. Det medfører, at vi som mediebrugere og borgere ligeledes mister fokus og får vanskeligere ved at engagere og hægte os fast i bestemte samfundsmæssige emner – som fx klimaspørgsmålet eller flygtningesagen. De fleste vil nok sige, at spørgsmål som overophedning af djøfbladet 18 | November 2015 39
