Dit Djøf // Vækst og velfærd Velstandsgruppen peger på, at velfærd kan være en forudsætning for en stærk konkurrenceevne. Hvordan skal det forstås? ”Man kan se på konkurrenceevne på to måder. Man kan skelne skarpt mellem velfærd og vækst – eller man kan se dem som hinandens forudsætninger. Velstandsgruppen peger på en række undersøgelser, der viser, at den offentlige sektor netop bidrager til den private sektors vækst ved at investere i uddannelse og forskning og skabe rammer for en høj grad af beskæftigelse ved hjælp af børnepasning, sundhedsvæsen osv. De bløde konkurrenceparametre yder dermed et væsentligt bidrag til væksten i den private sektor.” I præsenterer visionen om en helt ny konkurrencemodel. Hvad går den ud på? ”Modellen bygger på tre vigtige pointer. For det første er velfærd ikke en barriere for konkurrenceevne, men en forudsætning. For det andet er hverken velfærd eller vækst tilstrækkelige begreber for samfundsmæssig succes – vi har brug for velstand som et nyt parameter. Og for det tredje er vi nødt til at gøre op med den snævre økonomiske model for mål af vækst. Der er brug for en bredere diskussion af, hvem og hvad der bidrager til vækst og velstand.” Hvordan kan djøferne bidrage til den nye konkurrencemodel? ”Djøferne er den gruppe, der har det allerstørste ansvar for at bære debatten videre, og det er også dem, der har mest at vinde. Djøferne skal tage lederskabet for forandringerne og stå i spidsen for den positive fortælling om den offentlige sektors bidrag til væksten. I det private erhvervsliv har djøferne en stor opgave med at hæve ambitionsniveauet for fx innovation.” Følg med på livestream Nytårskuren løber af stablen mandag den 25. januar kl. 17-20.30 (foyeren i Operaen åbner kl. 15.45). Arrangementet er overtegnet, men du kan følge aftenens program via livestream på djoef.dk Interessen for Djøfs nytårskur 2016 har været overvældende. Derfor bliver nytårskuren i 2017 afholdt både i København og Aarhus, så flere medlemmer kan få glæde af arrangementet. Velstandsgruppen • Et velstandens vismandsråd med 25 af landets førende samfundstænkere og politiske eksperter. • Blandt medlemmerne er Torben M. Andersen, professor ved Aarhus Universitet; Peter Birch Sørensen, professor ved Københavns Universitet; Anders Eldrup, tidligere direktør og departementschef; Mette Wier, prodekan og professor ved Københavns Universitet; Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet; Stina Vrang Elias, administrerende direktør, og Agi Csonka, direktør. • Gruppens arbejde er samlet i den spritnye rapport ’Den nye danske model: Fra Velfærdsstat til Velstandsstat’, der kan hentes på mm.dk fra mandag d. 18. januar. ”Vækst og velfærd er gensidigt afhængige. Den offentlige sektor leverer de grundlæggende betingelser for, at den private sektor kan være konkurrencedygtig, og den private sektor skaber velstand til finansiering af velfærd” Foto: CBS Ove K. Pedersen, professor ved CBS og medlem af Velstandsgruppen djøfbladet 01 | Januar 2016 53
Download PDF fil
Arkiv