“Generelt er embedsmændenes rolle i skandalerne blevet markant mere synlig fra og med Stephen Kinnocks skattesag” Mark Blach-Ørsten mer straffen for de senere års skandaler fortrinsvis embedsmænd.” Skatteministerens politiske rådgiver, Peter Arnfeldt, var fra 2012 til 2014 sigtet af politiet for sin rolle i skandalen om læk af personfølsomme skatteoplysninger vedrørende Stephen Kinnock, ægtemanden til oppositionens daværende leder, Helle Thorning-Schmidt. Og Peter Loft blev i 2012 hjemsendt – og senere afskediget – for sin rolle i samme sag efter næsten 20 år som departementschef. Loft har ikke siden fået ansættelse i statsadministrationen. Den politiske chef, daværende skatteminister Troels Lund Poulsen, ’slap’ med en orlov fra Folketinget, hvorefter han vendte tilbage til det politiske liv og i dag beklæder en stilling som erhvervs- og vækstminister. Tendensen til, at det er embedsmænd, som betaler den højeste pris efter en skandale i Skat, er fortsat i sagen om EFI, et internt og stærkt fejlbehæftet it-system til inddrivelse af gæld. Det samme er tilfældet i sagen om udenlandske aktørers omfattende svindel med udbytteskat, som har kostet den danske statskasse over seks milliarder kroner. ”Her er ansvaret udelukkende blevet placeret hos embedsværket med fyresedler til fem ledende medarbejdere, mens ingen af de senere års konstant skiftende ministre er blevet holdt ansvarlige. I stedet har man set en form for borgfred mellem de tidligere skatteministre og deres respektive partier. Mange af dem er sikkert blevet orienteret om de problemer, som senere udviklede sig til skandalesager i medierne, og derfor har de ingen lyst til at angribe hinanden,” siger Mark Blach-Ørsten. strukturelle diskussioner er flygtige At det i stigende grad er de administrative ledere, som må tage skraldet efter en skandalesag, har i de seneste år også vist MArK blAcH-ørsTeN • 48år. • Cand.scient.adm.1999,Roskilde Universitet (RUC). • Ph.d.ijournalistik2003, RUC. • Professor(MSO)ijournalistikpå RUC,InstitutforKommunikationog Humanistisk Videnskab. • Medstifterafforskningssatsningsområdet Magt,MedierogKommunikationpåRUC. • Senesteudgivelseerbogen’Troværdig journalistik – et spørgsmål om etik og nøjagtighed’, redigeret i samarbejde med AnkerBrinkLund(2015). læS mere: sig på andre ressortområder. I 2015 måtte Sundhedsstyrelsens administrative topleder, Else Smith, forlade sit job, mens Nick Hækkerup blev siddende som sundhedsminister. Og i Energistyrelsen førte den såkaldte solcellesag i 2013 til, at direktør Ib Larsen blev forflyttet, mens Martin Lidegaard kunne fortsætte som minister – dog udstyret med en såkaldt ’næse’. ”Generelt er embedsmændenes rolle i skandalerne blevet markant mere synlig fra og med Stephen Kinnocks skattesag i 2010. Når de kommer på sporet af en skandale, er journalisterne og mediernes drivkraft, at den skal have konsekvens: Nogen skal tage ansvaret og sige undskyld, have en næse eller miste deres job. Og hvis politikerne ikke er de første til at gøre det, ruller mediemaskinen videre til næste levende billede, som så kan være en politisk rådgiver eller en mere traditionel embedsmand.” Så medierne interesserer sig ikke for det strukturelle niveau, du peger på som en vigtig bagvedliggende årsag til skan dalerne i fx Skat og på flygtningeind vandrerområdet? ”Ikke i tilstrækkelig grad. Der har været artikler, som diskuterer, om vi skal have et nyt embedsmandssystem, og vi har også set politikere melde ud offentligt, at embedsværket har fået for meget magt – specielt ift. de menige medlemmer af Folketinget, og at der er behov for ændringer af det indbyrdes forhold mellem politikere og embedsmænd. Men de diskussioner har lidt en tendens til at gå i sig selv igen, når den aktuelle skandale er overstået.” • StigHjarvard(red.):’Medialisering’,Hans ReitzelsForlag(2016). • JohnB.Thompson:’Denpolitiske skandale’,HansReitzelsForlag(2000). • SigurdAllern&EsterPollack(red.): ’Scandalous’,Nordicom(2012). • RobertEntman:’ScandalandSilence’, PolityPress(2012). djøfbladet 05 | Marts 2016 39
Download PDF fil
Arkiv