Barselsorlov hæmmer mænds karriere Når fædre tager længere barselsorlov end 14 dage, får de i de følgende år betydeligt mindre i løn end fædre, der ikke har forlænget barslen. Det viste Sarah Kildahl Nico Nielsen i sit speciale. Af Sebastian Stave Sjöberg / Foto Ty Stange Betyder det egentlig noget for løn og jobsikkerhed, når man skruer barselsperioden op? Det var det spørgsmål, som Sarah Kildahl Nico Nielsen, cand.polit. fra Københavns Universitet sidste år, søgte svar på i sit speciale. Hvad kunne du vise? ”Jeg nåede frem til to hoved konklusioner. Én er, at hvis man hæver den normerede barsel for mænd, så vælger de også at tage mere, og sættes den ned, tager de mindre. De følger den øremærkede orlov tæt, mens kvinder i store træk tager den fælles orlov. Min anden konklusion var så, at de mænd, der tager mere barsel, også påvirkes i højere grad end kvinder på løn og arbejdsmarkedsdeltagelse.” Hvor stor påvirkning er der tale om? ”I de data, jeg så på, fandt jeg stort set ingen ændringer for kvinder, der tog længere barsel end gennemsnittet. Men når mændene tog mere barsel, fik de signifikant lavere løn de følgende år, og de gik også mere arbejdsløse. Der kan være lidt usikkerhed om, hvor stor forskellen i løn og ledighed er, fordi ændringerne er ret forskellige fra år til år. Men for mænd var påvirkningen af mere barsel tydeligt negativ.” Hvordan kom du frem til resultatet? ”Jeg kiggede på de to seneste barsels reformer i 1998 og 2002. Så undersøgte jeg registerdata for alle dem, der tog barsel de to år, og fulgte dem en årrække frem på parametre som løn og ledighed.” Hvad medførte barselsreformerne? ”I 1998 satte man barslen for mænd op fra to uger til fire. Så valgte mange også at tage mere end to uger, og de oplevede en negativ karrierepåvirkning. Da man i 2002 satte øremærkningen ned til to uger igen, tog mænd så mindre, og de mænd oplevede større lønstigning og arbejdsmarkedsdeltagelse end 1998-mændene. Kvinderne begyndte faktisk at tage mere barsel i 2002, fordi de tog mere af den fælles barsel, som blev sat op til 32 uger. Men det gav altså ingen følger for karrieren.” Hvorfor påvirkes mænd mere? ”Én teori handler om signal værdien. Der er noget mindre kuriøst over, at en kvinde vælger at tage længere barsel. Men man kan forestille sig, at chefen tænker, ’nå, han er sådan én’ om ham, der vælger længere orlov. Og at sådan en mand ikke forventes at være lige så produktiv, fordi han prioriterer familie over karriere. En anden forklaring er, at arbejdsgiver rent faktisk kan have ret. At nogle fædre, som tager mere orlov, også involverer sig mere i børnepasning og lægger karrieren på is.” Kvinder har ofte længst barsel. Rammer det slet ikke karrieren? ”Jo, det tyder undersøgelser jo på. At kvinder, der har været på barsel, fx har sværere ved at få lønstigninger sammenlignet med dem, der ikke har været på barsel. Så man må ikke tolke mine resultater, som at en barsel er ubetydelig for en kvindes karriere. Jeg fokuserede på alle dem, der var på barsel og forskellene blandt dem.” Hvad kan resultaterne bruges til i praksis? ”Det kommer an på, hvad man foku serer på. Hvis man ønsker, at mænd tager mere barsel, skal man ifølge mine resultater øge den øremærkede orlov. Vi ser også stadig i dag, at kvinder tager det meste af den fælles barsel. Vil man vride på skæve forventninger til mænd og kvinder, kan man opstille den hypotese, at man bliver nødt til at øge mænds barsel op til et punkt, hvor arbejdsgivere ikke længere tillægger det nogen større betydning, om manden tager længere barsel eller ej.” djøfbladet 08 | April 2017 37
Download PDF fil
Arkiv