OM FINANSMINISTERIETS REGNEMODELLER sikker på, at det var rigtigt.” Men som ethvert andet menneske Kort efter blev Nina Smith medlem er hun sværere entydigt at identificere af Socialkommissionen og få år senere som person. Nina Smith er på samme udnævnt til professor. Det lærte hende tid professor, bestyrelsesformand, en vigtig lektie. gårdejer, mor, rødstrømpe, vild med ”De kunne jo ikke gøre mig noget. velfærdsstaten, umulig at få til at Det var tomme trusler. Og det har jeg afsløre sit politiske ståsted, skarp i fundet ud af siden: Gør man sit arbejde spyttet og gavmild med smilene. pænt og ordentligt, skal man bare stå Skal man alligevel forsøge at fast, selv om man får skældud og bliver indkapsle hende med et enkelt ord, skudt på.” må det blive dette: Arbejdsmoral. Men hvorfor er det vigtigt for dig at Nina Smith arbejder ganske deltage i den offentlige debat? enkelt utroligt meget: på hverdage, i ”Jeg opfatter mig selv som en person, weekender, i ferier. Som hun siger: der siden ’81 har siddet som offentligt ”Min fritid består tit af at arbejde.” betalt forsker, og så føler jeg mig Sådan har det været siden barn forpligtet til at sige, hvad jeg ved, hvis dommen. Nina Smith voksede op i et der er nogen, der spørger.” fattigt, indremissionsk hjem på Fyn, og Det vil sige: Hvis da hun startede i 1. nogen spørger om noget, der er fagligt “VI VAR FATTIGE, klasse, blev hun også sendt i markerne. relevant. Ved ethvert spørgsmål, der bare nærmer sig konkret partipolitik, læner Nina Smith sig fremad i stolen, rynker brynene og SÅ ALLE MÅTTE BIDRAGE MED, HVAD DE KUNNE. ”Der er ikke den frugt eller grøntsag, jeg ikke har været ude at plukke. Vi var regulært fattige, så alle måtte bidrage med, hvad de kunne. gør stemmen dyb. ”Jeg vil ikke JEG VAR EN Jeg var en utrolig dygtig plukker, og det kommentere…” eller ”Nu skal jeg sige dig UTROLIG DYGTIG er ikke nogen dårlig ballast i livet.” én ting…” begynder hun så. Ikke uvenligt, men bestemt. Og hun PLUKKER” Den indstilling har Nina Smith haft lige siden, også da hun har sine gode grunde. selv blev forælder. ”Der er en hårfin balance mellem Dengang børnene var små, og hele samfundsforskning og politik. Og derfor familien tog på camping sydpå, stod hun bestræber jeg mig særligt meget på ikke op kl. fire om morgenen for at forske, at politisere. Virkelig,” siger hun. før de andre vågnede. Hun elskede det. Roen, stilheden, solopgangen. Arbejdet er glæde og pligt ”Noget af min bedste forskning er Selv med ryggen til er Nina Smith lavet i et telt,” ler hun, og det bliver let at genkende på sit bobbende hår: i løbet af interviewet mere og mere En tyk, lysegrå pageklipning, der har tydeligt, at arbejde ikke bare er noget, liv som en lavalampe og bølger op og der tager meget tid i Nina Smiths liv. ned, når hun drejer hovedet eller laver Det er også en kilde til glæde. Og en pludselige bevægelser. moralsk forpligtelse. ”Der bliver sagt meget sludder i kritikken af modellerne. Jeg har stor, stor respekt for det modelapparat, Finansministeriet har bygget op. Sådan noget som DREAM og ADAM er helt fantastisk og bygger på dybt professionelt arbejde. Og nej, det er ikke den endegyldige sandhed. Men det er nu bare den bedste viden, vi har lige nu. Det er i min optik bedre end at slikke på fingeren og stikke den op i vinden og sige: ’Hvad sker der mon nu?’” Først udtrykker hun det som et simpelt faktum: ”Jeg har arbejdet hele mit liv.” Senere bliver det til: ”Jeg er ikke ked af at arbejde.” Lidt efter: ”Jeg er glad for at arbejde.” Og så til sidst: ”Jeg er arg modstander af dem, der ikke vil arbejde. Arbejdet er en pligt, hvis man kan.” Og hvad mener hun så med det sidste? ”Jeg mener jo ikke, at vi alle skal være i en østtysk arbejdslejr. Det handler om, at velfærdsstaten reelt er bygget efter princippet, at man skal yde efter evne og nyde efter behov. Det lyder enormt småborgerligt, det ved jeg godt, men det kommer faktisk fra Karl Marx,” siger hun. Det handler om børnene Nina Smith ved godt, at hun som profes sor er privilegeret. Jobbet er spændende, fleksibelt, godt betalt og ikke fysisk nedslidende. Nina Smith ved også godt, at hun ikke er nået dertil alene. Hun klapper på stolen, hun sidder i, for at understrege sin pointe – Arne Jacobsens Ægget, der snildt koster 70.000 kr., og som Nykredit har 16-20 stykker af stående i lobbyen. ”Jeg var aldrig kommet til at sidde i de her stole, hvis jeg ikke havde været så heldig at være et af de første børn af velfærdsstaten.” Det mener hun helt konkret. Hendes forældre var stærkt indremissionske og havde det grundsyn, at piger ikke skulle have en uddannelse. djøfbladet 08 | April 2017 41
Download PDF fil
Arkiv