CENSORER TIL DIPLOMUDDANNELSEN I LEDELSE OG DEN OFFENTLIGE LEDERUDDANNELSE I henhold til bekendtgørelsen om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser oprettes for hver af de videregående uddannelser et landsdækkende korps af beskikkede censorer. Dette er sammen med bl.a. opgaverne for og krav til de beskikkede censorer nærmere beskrevet i bekendtgørelsens kapitel 6. Se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx?id=184136. Et sådant korps er således oprettet under ét for Diplomuddannelsen i Ledelse og Den Offentlige Lederuddannelse, jf. herved bekendtgørelsen om diplomuddannelser. Se https://www.retsinformation.dk/forms/R0710. aspx?id=183349. Beskikkelsen for de nuværende ca. 270 censorer udløber pr. 30 SEP 2017, hvorfor der hermed annonceres om muligheden for at ansøge om beskikkelse til det nye korps med virkning pr. 01 OKT 2017. Uddannelserne er nærmere beskrevet i studieordningerne for Diplomuddannelsen i Ledelse og for Den Offentlige Lederuddannelse. Se http://diplom.uc-dk.dk/, https://www.ug.dk/ uddannelser/andreerhvervsrettedeuddannelser/ andreuddsocialogsundhed/den-offentlige-lederuddannelse-dol samt https://www.retsinformation.dk/ Forms/R0710.aspx?id=170534. Der er åbent for ansøgning frem til og med 23.06.2017. Ansøgning om beskikkelse som censor foretages elektronisk via Censorsekretariatets hjemmeside: www. censor-it.dk. Spørgsmål til udfyldelse af ansøgningsskemaet, kan rettes til Ulla Arreborg på tlf.: 7266 5161 eller pr. e-mail: pc@ucsyd.dk, ligesom undertegnede også kan kontaktes ved benyttelse af adressen bkh@ltk.dk. Ved etablering af et censorkorps skal mindst en trediedel af korpsets medlemmer være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelserne, på et ansættelsesområde (arbejdsgivere), som uddannelserne sigter imod - d.v.s. disse censorer skal være såkaldte ”aftagercensorer”. Endvidere gælder, at der ved hver ny beskikkelsesperiode skal foretages udskiftning af mindst en fjerdedel af censorerne i korpset. Hertil kommer, at det for nyligt er oplyst fra ministerielt niveau at være iværksat overvejelse m.h.t., hvorvidt den gældende struktur med moduler vægtet med 5 ECTS point bør justeres, således at måske i al fald noget af uddannelserne tilrettelægges med moduler vægtet med 10 ECTS-point. Dette vil kunne reducere behovet for anvendelse af ekstern censur på uddannelserne. Endelig bemærkes, at det endnu er uafklaret, hvorledes anbefalingerne i rapporten afgivet i af det såkaldte censorudvalg konkret vil kunne få indflydelse på omfanget af benyttelse af ekstern censur mere generelt på sådanne uddannelser. Rapporten kan læses via: http://ufm.dk/publikationer/2017/censorudvalgets-rapport-et-fremtidssikret-censorsystem. Ved ministeriets beskikkelse af det nye korps vil således skulle indgå en række hensyn, der ud over hensynet til kravet om aftagercensorer og udskiftning formentlig vil kunne indebære, at der beskikkes et korps med færre censorer end i dag. Birger Kjer Hansen Censorformand 174731 Professionshøjskolernes Censorsekretariat 187x245.indd 36 18/05/17 11.49
Download PDF fil
Arkiv