Soran og Øystein mødes altid hjemme hos Øystein. Det er praktisk for Øystein, og så skaber det en atmosfære af intimitet. ”Mr. Øystein sætter ingen etiket på mig” Mød mentorparret Soran og Øystein fra Djøfs mentorordning for flygtninge. Sammen er de på en indre rejse med plads til de dybeste spørgsmål. Af Eva Bøgelund / Foto Lars Bahl Det er Soran Azad, der ringer, når han gerne vil mødes med sin Djøf-mentor, Øystein Leonardsen. Soran vælger også emnerne. De mødes altid hjemme i Øysteins byggeforeningshus i Humleby ved Carlsberg. Det er enkelt for Øystein og anderledes for Soran. 22 Deres møder handler meget lidt om praktiske ting og sager, og Øystein er hverken retshjælp eller advokat for Soran. Deres møder handler om inner development, som Soran udtrykker det. ”Mr. Øystein sætter ikke en etiket på mig som ’flygtning’,” siger Soran, hvis modenhed lyser ud af de brune øjne, selvom han kun er 23. Øystein så det som en chance for at blive tvunget ud af sin comfortzone i boblen med folk magen til ham selv. Noget, han kunne udvikle sig af. ”Som borger har man vel også en pligt til at bidrage med, hvad man nu kan. Men for mig er det ikke vel gørenhedsarbejde. Jeg har ikke ondt af Soran, og han har ikke brug for min medlidenhed. Han har evnerne til at tage kontrol over sin egen situation, og det ved han også godt selv. Jeg er én, der er med på rejsen.” Soran nikker. Han meldte sig til Djøfs mentorprogram, fordi han ville udfordre sig selv. Nødt til at genopfinde mig selv Vi taler alle tre på en blanding af dansk og engelsk. Sorans læringskurve i dansk er lige nu så stejl, at han føler, at hans ellers gode engelsk bliver parallelforskudt ud af hans hjernes sprogcenter. Han var i gang med engelsksprogede studier i political science på det amerikanske universitet i Sulimani i kurdisk Irak, men flygtede, fordi han blev forfulgt for kritik af selvstyreregimet og ikke-religiøse ytringer. ”Rolig nu, dit engelsk reparerer sig selv i løbet af et par måneder,” siger
Download PDF fil
Arkiv