PORTRÆT | Stine Konradi Stine Konradi i boligområdet Ved Milestedet i Rødovre, hvor hendes største projekt foregår. Målet er at give 9-13-årige børn indflydelse på udviklingen, der hvor de bor. Det kan fx være ved at involvere dem i, hvordan en ny legeplads skal udformes. ”Det er en af børnedemokraterne,” forklarer Konradi. ”Han svarede først på min sms klokken 23 i aftes. Det må jeg lige snakke med ham om. Burde han ikke være i seng på det tidspunkt?” griner hun. Børnedemokraterne er beboere i alderen 9-13 år, som mødes for at diskutere og bestemme forskellige projekter i boligområdet, fx hvordan den nye legeplads skal se ud, eller hvad man kan gøre ved det område i parken, hvor folk føler sig utrygge. Børnedemokraterne er med i Stine Konradis største projekt, støttet af Velux Fonden med fire millioner kroner. Projektet gennemføres i samarbejde med boligorganisationen AKB, Rødovre, der administreres af Danmarks største boligselskab, KAB. i det hele taget, så engagerer man sig mere, og man føler ejerskab for de fælles ting omkring én. Det gør livet bedre, ikke kun for børnene selv, men også for alle andre,” siger Konradi. Beboerdemokrati er undervurderet Demokratiet er ganske enkelt en grundlæggende drivkraft for Stine Konradi. Man er vel ikke statskundskaber for ingenting, som hun siger. Derfor er hun også træt af at læse negative historier fra boligblokkene. Det er udtryk for manglende anerkendelse af de mange ressourcer, der gemmer sig i beboerne og i boligområderne, mener hun. ”Når man kalder folk ressourcesvage, er det tit baseret på, at de ikke tjener så mange penge. Men når jeg møder dem Når man kalder folk ressourcesvage, er det tit baseret på, at de ikke tjener så mange penge. Men når jeg møder dem i mit arbejde og privatliv, så er de ikke svage – de er stærke. ”Børn er enormt synlige i bolig områder, og derfor er det også vigtigt, at de får indflydelse. Jeg vil arbejde for, at fremtidens boliger og boligområder bliver skabt af både børn og voksne,” siger Konradi. Hun – og hendes to medarbejdere, en etnolog og en sociologistuderende – har sammen startet projektet som et forsøg i boligafdelingen AKB Ved Milestedet i Rødovre sammen med en af afdelingens ansatte, Søren Lillevang, en energisk mand med hvidt, strittende hår. Målet er at finde og teste en model, der kan udbredes til andre almene boligområder. ”Det handler om at skabe sunde fællesskaber for børnene, så de ikke søger de usunde. Hvis man har indflydelse på sit eget liv og indflydelse på samfundet 30 Djøfbladet 16 | Oktober 2017 i mit arbejde og privatliv, så er de ikke svage – de er stærke. Det er som oftest dem, der bager kagen til forældremødet eller er fodboldtrænere nede i klubben. De har øje for at få alle med i fælles skabet, og på den måde er det måske i virkeligheden dem, der har flest res sourcer til at vise omsorg for andre.” Hvorfor er fællesskabet så vigtigt for dig? ”Fordi jeg grundlæggende tror, at vi kan mere sammen end hver for sig. Et godt fællesskab har betydning for så mange ting i samfundet. Her i de almene boligområder kan det give øget tryghed, bedre naboskab, et bedre image og et mere aktivt beboerdemokrati. Det øger livskvaliteten, simpelthen, både for den enkelte beboer, for hele boligområdet og for samfundet.” Langsomme forandringer Da Konradi træder ind i boligområdets fælleshus, er børnene allerede ankommet, og de går selv i gang med at sætte borde og stole op. Fadølsanlægget i hjørnet af det ellers tomme rum vidner om et sted, der normalt huser konfirmationer og runde fødselsdage. Stine Konradi går direkte hen til en af børnedemokraterne og krammer hende. ”Tak for din søde sms med alle hjerterne,” siger hun. Det ene hjørne af lokalet er fyldt med hvide og sorte ledninger, der kryber
Download PDF fil
Arkiv