2 // Tillidsposten nr. 4 – 2015 Udflytning af statslige arbejdspladser på et balancebræt Kære tillidsrepræsentant Den offentlige debat har henover sommeren kredset om udflytningen af statslige arbejdspladser. Et hot emne, også blandt vores medlemmer. Hvor nogle ønsker flere arbejdspladser uden for de store byer, og andre forståelig nok er bekymrede for, hvad det kan betyde for deres arbejds- og familiesituation. Djøf har i debatten fået meget taletid og spalteplads både i dagspressen, i radio og TV. Det er vi glade for. Men desværre er vi til tider blevet fremstillet som modstander af, at statslige arbejdspladser bliver flyttet uden for København. Og nogle medlemmer har sågar troet, at vi beskytter københavner-medlemmer mod jyske arbejdspladser. Intet kunne være mere forkert. Djøf indgår ikke i en fælles front mod noget, der i sidste ende er en helt legitim politisk beslutning. Men det er ikke bare en skal, skal ikke eller vil, vil ikke, holdning, vi skal stå på mål for. Så let er det ikke. Djøf balancerer på et bræt. Vi skal være stemme og rådgiver, for både dem som gerne vil flytte med og dem, som hellere vil blive tilbage, når deres arbejdsplads flytter. Ligesom vi også gerne vil være en stemme i den offentlige debat, når det handler om at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Som formand for Djøf Offentlig har jeg konsekvent talt for, at staten som arbejdsgiver skal tænke sig om og gennemføre en sober analyse af fordele og ulemper, før der bliver truffet beslutning om at rykke arbejdspladser rundt. Det synes jeg faktisk ikke er et urimeligt krav at stille i forhold til de berørte medlemmer. Vel også et udtryk for rettidig omhu, når staten gerne vil bruge statslige arbejdspladser som et værktøj til vækst i hele landet. For forventningerne til myndighedsopgaverne er rimeligt nok de samme, uanset hvor, hvornår og hvordan man flytter myndigheden. Samtidig har Djøf gennem mange år haft fokus på, at der skal skabes flere jobs i den private sektor. I vores beskæftigelsesindsats har vi i årevis kørt busser med ledige rundt på virksomhedsbesøg på kryds og tværs af landet. Vi har også ved de seneste to overenskomstforhandlinger haft fokus på større mobilitet geografisk, men også mellem det offentlige og private af hensyn til djøfernes employability. Vi gør alt for at stå korrekt placeret på balancebrættet, så vi kan være alle medlemmers faglige organisation. Men når
Download PDF fil
Arkiv