2 // Tillidsposten nr. 4 – 2016 Politiske vinde over sommeren Kære tillidsrepræsentant Sommertid plejer at være lig agurketid. Både dem vi høster i drivhuset, og de historier medierne bringer i mangel af bedre. Denne sommer har dog været lidt utraditionel, da de vanlige agurkehistorier har været trængt tilbage af flere og faktisk ret tunge uddannelsespolitiske agendaer. Uddannelsespolitiske agendaer Særligt gymnasieområdet og den nye gymnasiereform har været i vælten. Spørgsmålet om, hvor mange der skal have den almene gymnasieuddannelse, og hvad skal de lære, har været oppe at vende. Men også de unges videre færd i uddannelsessystemet er genstand for stor bevågenhed. Er det de rigtige, der optages på landets universiteter, og er det den rigtige måde, de optages på, når vi igen og igen ser krav om meget høje adgangskvotienter på udvalgte uddannelser? Måske karakterne slet ikke siger det rette om ens kompetencer? Tonen er ofte kritisk. For ambitionerne om at sikre et generelt højt uddannelsesniveau i samfundet koster både i SU og uddannelsesmidler. I Djøf følger vi ivrigt med – og del tager – i debatterne, da uddannelse både handler om at understøtte udviklingen af den enkelte persons råderum og frihedsgrad i eget liv, men også om mulighederne for at sikre kvaliteten i arbejdet i både den offentlige og private sektor. I Djøfs optik er uddannelse en investering i både det enkelte menneske og i samfundet. Det er derfor også et område, hvor det er rigtig dyrt at spare. Et arbejdsmarked under forandring Behovet for at investere i og i det hele taget tænke uddannelse og samfundsudviklingen sammen bliver kun mere og mere presserende. Arbejdsmarkedseksperter og virksomhedsledere er nemlig enige om, at det arbejdsmarked, vi kender, er under hastig forandring. Man taler om, hvordan ’øget digitalisering’, ’automatisering eller ’en fjerde indu striel revolution’ vil betyde, at over halvdelen af de danske virksom heder vil opleve markante forandringer af deres kerneforretning inden for 3-5 år. Også den offentlige forvaltning er under kraftig forandring, idet behovet for øget effektivitet og lavere omkostninger i stor stil sæt tes lig med digitalisering og automatisering. Vurderingen er, at disse drastiske ændringer vil slå igennem på jobudbuddet: Over 800.000 jobs vil forsvinde eller blive markant ændret. Fremtidens ansatte Spørgsmålet er altså, hvilket arbejdsmarked vi står overfor, og hvad det kræver af både os, der allerede er her, men også, og ikke mindst, vores kommende kolleger? Der vil komme jobtyper og ansættelsesforhold, der er meget anderledes end dem, vi er fortrolige med, og det er derfor helt afgørende, at vi alle er klædt på til at imødekomme de stadig nye krav og muligheder, den teknologiske udvikling giver os. Jeg er ikke i tvivl om, at et generelt højt uddannelsesniveau er det bed ste kort, vi kan give de kommende generationer på arbejdsmarkedet på hånden. Og for os, der er trådt ind i arbejdslivet, skal vi have fokus på,
Download PDF fil
Arkiv