Djøfbladet
Side 3 Kan det blive værre? Læser man som jeg presseklip fra de fleste nyhedsmedier i Danmark, får man det indtryk, at de offentlige djøfere er mørkets fyrster besat af det ene formål at køre den offentlige sektor i sænk for egen vindings skyld. Intet er for småt eller for galt uden, at politikere, offentlige meningsdannere og andre fagpersoner mener, at det er djøfernes skyld. For mig, bestyrelsen og rigtig mange djøfere er målet nået. Der er grænser for, hvor meget vi skal stå på mål for gennem vores ansættelse i kommuner, regioner, stat m.v. Men spørgsmålet er, hvordan vi griber det an? Hvordan får vi ændret det meget unuancerede billede og de mange historier, der florerer om den offentlige sektor? For at tage nogle aktuelle sager, som desværre ikke er de eneste, vi kender fra stat, regioner og kommuner. SKAT har på det seneste været på manges læber. Nedskæringer, omstruktureringer, konkrete sager i medierne, hetz mod medarbejdere og dårligt psykisk arbejdsmiljø er blot nogle af de emner, som har været oppe og at vende, og som har fyldt i pressen, i Djøf og ikke mindst blandt loyale og pligtopfyldende medarbejdere, som gør et godt og vigtigt arbejde for det danske velfærdssamfund. Djøf har foretaget en undersøgelse blandt medarbejderne i SKAT, der viser, at det er under halvdelen, som er tilfredse med deres job. Det er for mig at se et af mange symptomer på, at det står helt galt til på de offentlige arbejdspladser. Det er min opfattelse, at politikerne har svigtet SKAT. Det er politikerne, som har lagt de politiske rammer og prioriteringer, og dem må de nu stå inde for. Hvis det ikke sker, bliver den offentlige sektor talt ned. Det tjener ingen. Heller ikke det samfund, som politikerne er valgt til at forvalte. Undersøgelsen af forholdene i SKAT bør i den grad være et wake-up call. For når besparelser og personalepolitiske stramninger går for vidt, går det ud over arbejdsglæden og i værste fald kvaliteten af det arbejde, der skal løses. SKAT er imidlertid ikke den eneste arbejdsplads, hvor arbejdsvilkårene står sin prøve, og hvor fagligheden trues. I Arbejdsskadestyrelsen er arbejdsforholdene kommet under lup. Her har en hårdtslående kronik fra en tidligere djøf-medarbejder sat fokus på, at de krav, der stilles fra ledelsen, ikke hænger sammen med et godt arbejdsmiljø og god faglig opgavevaretagelse. Det er alarmerende, når medarbejdere, der gør deres allerbedste, samtidig presses ud over kapacitetsgrænsen. Disse eksempler tjener til at vise, at vi alle har et ansvar, hvis vi skal ændre fokus. Vi har et ansvar for at sige stop. Et ansvar for at ting kommer frem i lyset, så vi sammen med jer, ledelse og politikere kan sikre gode arbejdshold for medlemmerne og kollegerne, så vi også kan have rum til at udøve den faglighed, som vi er ansat til. Vi skal lade vores faglighed komme til frit skue. Vi skal offensivt søge at komme med fortællingerne om, hvor djøferne gør en positiv forskel for vores samfund. I den forbindelse vil jeg kvittere for den meget positive respons, vi fik på vores opfordring for nylig. På grund af medieopmærksomheden er Skatteministeren nu inde i sagen om SKAT. Beskæftigelsesministeren er inde i sagen om Arbejdsskadestyrelsen. Ombudsmanden har iværksat en undersøgelse, og pressen borer i kvaliteten af sagsbehandlingen af arbejdsskadesager. Det kan af nogen ses som positivt, men allerhelst burde dialogen jo være på arbejdspladserne, før det kommer så vidt, at retssikkerheden for borgerne og arbejdsmiljøet på arbejdspladserne er kommet ud på så tynd is, at den ikke længere kan bære. Det handler derfor også om at holde ledelserne op på, at de har et ansvar for at genskabe stoltheden hos medarbejderne over at gøre et godt og vigtigt arbejde og for at arbejde ihærdigt med prioriteringer, tillid og motivation. Derfor har vi også valgt at bakke fuldt op om den aftale om modernisering af den offentlige sektor – eller tillidsreformen – som parterne indgik i sommer. Det er desværre et langt sejt træk, hvis vi skal vende udviklingen. Men trækket er i gang takket være jer, som arbejder for fornuftige og blivende løsninger til gavn for medlemmerne. Så svaret på mit spørgsmål er: Ja, det kan godt blive værre, hvis ingen politikere eller ledelser tager ansvar, men det kan også blive bedre. Hvis disse konkrete arbejdspladser har været med til endelig at sætte behovet for prioriteringer, og nødvendigheden af god ledelse og godt arbejdsmiljø øverst på dagordenen, så er vi på vej i den rigtige retning, for samfundet har ikke råd til andet. Læs mere om Arbejdsskadestyrelsen under ”Nyt fra den politiske front” her i Tillidsposten. Lars Qvistgaard Formand for Djøfs Overenskomstforening
Side 2 ...
Side 4
...