2 // Tillidsposten nr. 5 – 2015 Et privat og individuelt valg Kære tillidsrepræsentant Regeringen satte den 1. oktober navne og antal på de statslige arbejdspladser, der skulle flyttes ud af hovedstadsområdet. En beslutning, der var ventet, men slet, slet ikke i det omfang, som blev tilfældet. 3.900 statslige arbejdspladser skal flyttes, heraf er der ca. 1.500 djøfere, der bliver direkte berørt. Flytningen af arbejdspladser fra hovedstadsområdet til resten af Danmark er i fuld sving med at blive forberedt rundt om i de berørte styrelser og institutioner. Allerede nu og i den næste tid vil der blive sat navne på medarbejdere, der skal flytte, og tidspunktet for flytningerne vil blive meldt ud. Mange statslige medlemmer står i et alvorligt dilemma – skal de vælge at flytte med, eller skal de på jagt efter et nyt job. Uvisheden og utrygheden er stor. For når store beslutninger, der påvirker ens privatliv, trækkes ned over hovedet på en, så er det helt naturligt at føle frustration, afmagt og sorg. De helt tilsvarende følelser og dilemmaer så Djøf også tilbage i 2005, da kommunalreformen gjorde sit indtog. Her var de berørte kommunale og regionale medlemmer også præget at flytningerne og usikkerheden i forhold til arbejdsliv og de familiære problemer, som fulgte med. Og det samme gælder hver eneste gang, de offentlige arbejdspladser ændrer organisation, og vi som medarbejdere bliver tvunget til at tage stilling til, hvad det har af konsekvenser for os. Lige nu er det så vores statslige medlemmer, der er i den fase, hvor flere brikker i deres privatliv skal falde på plads. Det valg, de statslige medlemmer måtte ende med at tage i forhold til deres fremtidige beskæftigelse, er deres eget private og individuelle valg. Det er for dem en personlig og familiemæssig udfordring, og der er ikke nogen, der skal dømmes i forhold til et privat valg. Det er uanset, om de flytter med, de pendler eller om de vælger ikke flytte med. Det er ikke os, der skal motivbedømme, når man beslutter, at flytning ikke er en mulighed. I Djøf har vi kastet mange brikker i spil for at få kabalen til at gå op for den enkelte Vi er både kommet med forslag om en jobbyttebørs for at sikre øget mobilitet og dermed ledige stillinger til medarbejdere, der ikke flytter med jobbet. Vi er kommet med forslag om outplacement på 25.000 kr. Jeg har haft flere møder med borgmestre i forhold til modtagelsen af nye borgere, og hvordan vi kan få udviklet et attraktivt akademisk arbejdsmarked i hele landet. Vi arbejder på at få lavet et regionalt topmøde med Region Hovedstaden og Københavns Kommune om beskæftigelse for bl.a. at øge mobiliteten mellem den offentlige og private
Download PDF fil
Arkiv