2 // Tillidsposten nr. 1 – 2017 Mere tillid og faglighed – vi er klar Kære tillidsrepræsentanter Velkommen til årets første TR-post. Så fik vi med regeringsomdannelsen et ministerium, der har fokus på fornyelse og på, hvordan den offentlige sektor bedst drives. Det er virkeligt spændende, synes jeg. Vi har nu en minister, der morgen, middag og aften bør arbejde for at skabe bedre ledelse, kompetenceudvikling og generelt bedre personalepolitiske vilkår – både i kraft af Sophie Løhdes rolle som statens arbejdsgiver og som toneangivende for de regionale og kommunale arbejdsgivere. Udvikling af den offentlige sektor eller grønthøster? Jeg håber, at Sophie Løhde ser og anerkender betydningen af en god dialog med de faglige organisationer, selvom hun og Centralorganisationernes Fællesudvalg langt fra kom godt fra start på krisemødet før jul. Jeg synes det er utrolig vigtigt, at Ministeriet for offentlig innovation kommer til at stå for andet end stramme udgiftspolitiske håndtag eller grønthøstere, som vi har set gennem årene. Innovation er ikke et synonym for effektivitet eller besparelser! Øget tillid til faglighed Vi satser derfor benhårdt på at få sat vores fingeraftryk, når det nye ministerium om et års tid skal præsentere et program for fornyelse af den offentlige sektor. Det ser jeg meget frem til indholdet af. Men for mig er det endnu vigtigere, hvordan det bliver omsat i praksis. Her er det helt afgørende, at vi bliver mødt med øget tillid til vores faglighed og friere rammer til opgavevaretagelsen. Væk med den del af bureaukratiet, der ikke fører nogen vegne. Minister for god arbejdsgiveradfærd Den nye minister for offentlig innovation sætter fokus på god ledelse og såkaldt ’god arbejdsgiveradfærd’. Det er en god idé. Men jeg er meget opmærksom på, hvad ministeren mener, at begrebet betyder konkret, og hvori det ’gode’ består og for hvem: Skal Sophie Løhde imødekomme finansminister Kristian Jensens sparedagsorden – eller medarbejderne i den offentlige sektors helt rimelige krav til attraktive arbejdsvilkår? For vi bliver med god grund vrede, hvis et ministerium pludselig som en tyv om natten fjerner velerhvervede rettigheder eller sender dårlige signaler om offentligt ansattes engagement. Det er ikke foreneligt med god arbejdsgiveradfærd – og den respekt, som også statsministeren i sin nytårstale, henviste til – og vi siger lodret fra. Brobygning På andre stræk vil vi også gerne have Sophie Løhde i tale. I forbindelse med Djøfs brobygningssamarbejde med en række andre faglige organisationer (FOA, Politiforbundet, Dansk Sygeplejeråd og Kommunaldirektørforeningen), vil vi sammen søge at præge ministeriets politik. Vi har derfor inviteret ministeren til at deltage i en høring på Christiansborg her i det tidlige forår om tillid, ledelse og faglighed i den offent-
Download PDF fil
Arkiv