2 // Tillidsposten nr. 2 – 2017 En hyldest til den danske model Kære tillidsrepræsentanter Frustrationernes vinde blæser i denne tid. Så kraftigt, at vi desværre sammen med 51 andre faglige organisationer har set os nødsaget til at opsige samarbejdet med den statslige arbejdsgiver på en række områder. Hvorfor? Ja, vi burde alle – arbejdsgivere og arbejdstagere – været opsatte på det samme mål: En velfungerende og attraktiv offentlig sektor, der motiverer os til at give opgaverne en skalle. Det er for pokker det, vi alle er sat i verden for, uanset om vi er medarbejdere eller ledere i den offentlige sektor. Men sådan er virkeligheden ikke lige nu. Desværre. For vi ser en statslig arbejdsgiver, der i min optik er i færd med at underminere den danske aftalemodel og medarbejdernes motivation. Vi ser en statslig arbejdsgiver, der tilsyneladende vægter en snæver regnearksbaseret ledelsesret højere end en lang tradition for samarbejde med gensidigt udbytte. Det er arbejdsgivernes valg, men vi vil ikke tage del i det, og har derfor sagt klart fra! For vi hylder faktisk den danske aftalemodel – vi tror på, at løsninger skabes bedst i fællesskab. Og i den nuværende fastlåste situation giver det da stof til eftertanke at vide, at man uden for Danmarks grænser skeler misundeligt til vores tillidsbaserede og konsensusorienterede samarbejdsmodel. Der er et eller andet, der ikke rimer … . Og ret skal være ret, der er heldigvis også statslige arbejdsgivere, der holder hovedet koldt (eller varmt :-)) og tager ansvar for at vurdere, hvad der giver mening lokalt. Tak for det! For vi er nødt til at vise, at fælles løsninger er den eneste vej til en offentlig sektor, der kan løfte de mange og væsentlige velfærdsopgaver nu og i fremtiden. Jeg har så svært ved at forstå, at arbejdsgiverne har jokket så eftertrykkeligt rundt i alle spinatbedene, at vi har været nødsaget til at opsige samarbejdet. Vi vil gerne gøre noget for samfundet. Det er derfor, at vi søgte job i det offentlige. Men lige nu virker det som om, at det udelukkende er os som medarbejdere, der skal stå som garanter for at skabe en god offentlig sektor, som leverer velfærdsydelser af høj kvalitet. Direktør for Rigshospitalet, Per Christiansen, skrev i Djøfbladet nr. 7 i april måned, at vi er i en situation, hvor vi i stedet for fagkampe har brug for at rykke sammen i bussen og i fællesskab være kreative i løsning af de udfordringer, vi står over for. Jeg kan ikke være mere end enig. Men den bus skal arbejdsgiverne også stige ombord i. For med økonomisk smalhals og pres på velfærdsniveauet, omstillinger, flytninger og nye digitale teknologier er der behov for at finde løsninger sammen. Det sker ikke gennem forringelser, men gennem motivation, kompetenceudvikling, innovation, spændende og meningsgivende arbejde. Vi har brug for hinanden – ledere som medarbejdere, arbejdsgivere som lønmodtagerorganisationer. Sker det ikke, er jeg oprigtig bekymret for, at det offentlige – og særligt staten – ikke længere opfattes som et sted, hvor man har lyst til at arbejde. Hvis den offentlige sektor ikke er et attraktivt arbejdsmarked, så bliver det hundesvært at fastholde og rekruttere nye kollegaer. Og det gavner ikke det danske velfærdssamfund!
Download PDF fil
Arkiv