Kommentar farvEl Til miSlykkEDE implEmEnTEringEr - introduktion af Strategisk epidemisk spredning Af Kasper Bjørn, organisationskonsulent, Region Midtjylland, Tanja Holmegaard Bjørn, ph.d. studerende, Roskilde Universitet Lars Østergaard, ledende overlæge, professor, Aarhus Universitetshospital D agpengereformer og sundheds planer, indkøb af nye tog og indfø relsen af digitale postkasser. Den offentlige sektor skal implementere det hele og mere til. Vellykket implementering er ikke blot en mulighed for at udfolde politiske visioner, det er en forudsætning for et velfungerende demokrati. Her skal djøferne være bannerførere. Der er bare lige det, at det er en forbandet svær disciplin. Samfundsvidenskaberne har be skæftiget sig med emnet siden Max Weber, og vi har stadig ikke knækket koden. Måske ville det nemmeste faktisk være helt at holde op med at tale om implementering. Vi vil gøre forsøget. Og et vigtigt skridt er at hente inspiration fra naturvidenskaben. Først et spring til en helt anden verden.Vedårsskiftetestimeres200.000 mennesker på verdensplan at være smit tet med ebola. Myndigheder verden over er i alarmberedskab. Herhjemme har Sund hedsstyrelsen allerede i lang tid haft døgn beredskab klar til at rykke ud, når den første dansker meldes smittet. Situationen er forfærdelig i Vestafrika og skræmmende for alle os andre. Og hvad har det så med vores fokus at gøre? Svaret findes i analy serne af spredningen. Spørger vi infektionsmedicinerne, er deres algoritmer og analyser nemlig en elementær nødvendighed for bekæm pelse af epidemier. Vi har lånt infektions medicinernes algoritme i dens simple form og vendt den på hovedet. For hvor deres mission er at inddæmme og nedkæmpe en spredning – så er vores omvendt: Vi skal have bestemte adfærdsmønstre og fænomener til at sprede sig! Det kunne 40 være en vækstforøgende økonomisk ad færd, et ansvarligt forbrug af fossile brændstoffer – eller måske bare ibrugtag ningen af den der digitale postkasse. Form len er i sig selv simpel nok: R0 = ß x K x D. R0 er den basale reproduktionsrate, altså en angivelse af spredningen af en given smitte – eller i vores tilfælde – en foran dring, en ny adfærd eller et nyt fænomen. ß er transmissionssandsynligheden, altså sandsynligheden for overførsel af smitten. Det handler om, hvor smitsomt selve stof fet er, resistens i populationen m.v. K angiver, hvor mange kontakter et individ har per tidsenhed, og D angiver, hvor lang en periode et individ vil være smittebærer. Lad os vende tilbage til djøferne og den offentlige ledelse. Selve oversættelsen er endnu ufærdig, men den giver os et nyt perspektiv. Vi har set det før: En ledelse har overbevist sig selv og hinanden om, at en given idé er god, ja endda nødvendig for organisationen. Men hvor mange mel lemledere kan de smitte med deres begej string? Hvor lang tid varer begejstringen, før nye idéer og resistens indtræffer? Hvor mange medarbejdere er allerede immune? Hvor mange medarbejdere møder de hver især og hvor hurtigt? Er begejstringen elek tronisk overførbar? Kan den boostes, og kan der skabes miljøer for mutationer? Hvem er vigtige at smitte, hvem indgår i netværkssamarbejder og har kontakter med mange kontakter? Og i det hele taget: Hvor er spredningsprojektet mest sårbart, og hvordan kan algoritmens faktorer påvir kes, så spredningen fremmes? Algoritmen udfordrer den klassiske top down ledelsestilgang, som hylder den arketypiske Weberbureaukrat. Fokus ligger et helt andet sted; på relationer, timing, kommunikation og netværk – vi kalder det 'Strategisk Epidemisk Spred ning'. Og til jer, der skal lede sprednings processer er altså her et bud på et helt konkret værktøj: En algoritme til at struk turere arbejdet. I er hermed inviteret til at bidrage til den videre udvikling og spred ning af konceptet. Vi hører meget gerne om, hvor det fører jer hen. Og så brugte vi slet ikke ordet … implementering. Spredningsraten R0 = ß x K x D ß = Transmissionssandsynligheden Hvor ”smitsom” er jeres nye idé? Hvordan kan den overføres? Hvor attraktiv er den? Hvor mange er immune? (m.v.). K = Antal kontakter for et individ pr. tidsenhed - Hvor mange individer vil en ”smittet” aktiv fortaler møde personligt eller virtuelt? D = Smittens varighed - Hvor længe kan en ”smittet” antages at være en offensiv fortaler for den nye idé? Hvordan er spredningsraten for dit projekt? Hvor er spredningen truet? Hvad kan du gøre for at øge de tre faktorer? Hvordan kan du strategisk fremme en epidemisk spredning?
Print
Download PDF fil
Arkiv