Kæmper for kommercielt fjernsyn Rasmus Breum Mariegaard er ny kommunikationschef for Discovery Networks Denmark. Her skal han blandt andet arbejde for bedre betingelser for kommercielle tv-selskaber i Danmark. Af Mads Matzon / Foto Michael Daugaard hvad skal du lave i jobbet? ”Ekstern og intern kommunikation og public affairs – altså politisk interessevaretagelse. Det er de tre hovedopgaver.” Giver det mening, at du er statskundskaber og kommunikationschef? ”I høj grad. Jeg har jo også en master i kommunikation fra Washington DC, så jeg havde en forestilling om, at jeg gerne ville lave ´noget´ med medier og samfundsforhold, når jeg var færdig på studiet. Det har jeg så været heldig at få lov til. Som jeg ser det, er evnen til at forstå samfundsforhold og forstå konteksten for den info, man sender af sted, en forudsætning for, at modtager og målgruppe overhovedet vil lytte.” hvad er discovery networks denmark for et sted? ”Vi er cirka 200 medarbejdere, og der er masser af fart på. Der har været flere opkøb inden for de seneste måneder. Eurosport er jo blevet en del af os, og derudover har vi også købt OL-rettighederne for 2018 til 2024. Så det er jo noget af en oprustning.” hvor mange tv-kanaler har I? ”Vi er en kanalfamilie i Danmark, der tæller 12 tv-kanaler. Vi omfatter blandt andet Kanal 4, 5 og 6, Eurosport, Eurosport Danmark og Discovery-kanalerne og endelig også TLC og Animal Planet. Vi er også på vej med vores egen streaming-tjeneste, Dplay.” hvad er det for noget politisk interessevaretagelse, du skal lave? ”Mediepolitik i Danmark er karakteriseret ved, at der er to meget store statslige medievirksomheder – DR og TV2, som har store markedsandele for TV og radio. Det er en kilde til stor kontrovers i branchen, hvor private aktører – aviser, netmedier og tv-stationer – ofte står i modsætning til DR. Et stort og aktuelt stridsemne er eksempelvis, hvor bredt public service-begrebet skal være – for eksempel i forhold til underholdning.” hvad er jeres vigtigste mission der? ”Grundlæggende vil vi gerne have mere rimelige forretningsvilkår for kommercielle medievirksomheder. Vi mener derfor blandt andet, at public service-begrebet er blevet for bredt på nogle områder.” rASmUS BrEUm mAriEgAArd Færdig på Statskundskab i 2007. Tog undervejs en master i Public Communication på American University. Begyndte i 2007 som kommunikationsrådgiver hos PrimeTime Kommunikation. I 2008 blev han politisk konsulent på DR. I 2012 blev han chefrådgiver hos PrimeTime Kommunikation, hvor han var, indtil han begyndte hos Discovery Networks Denmark. djøfbladet 15 | September 2015 49
Download PDF fil
Arkiv