Næsten halvdelen af de mindre danske firmaer mangler kompetencer til at sætte fokus på marketing – en opgave, der vil være oplagt for djøfere, mener lektor Susanne Østergaard Olsen. på,” siger Susanne Østergaard Olsen. Virksomhedsejernes baggrund har imidlertid stor indflydelse på, hvor stor betydning marketingindsatsen tillægges. Har ejeren eller direktøren selv en marketingbaggrund, er det naturligt, at virksomheden har fokus på marketing, og at aktiviteterne er integreret i strategien og forretningsmodellen fra starten. I mange virksomheder ses marketing som en omkostning. I undersøgelsen svarer 50 procent af SMV-virksomhederne, at de har svært ved at vurdere, om marketing bidrager med værdi. mere onlinemarketing 84 procent af de små og mellemstore virksomheder har ikke en marketingafdeling, men det betyder dog ikke, at de ikke arbejder med marketing. Funktionen er blot ikke formaliseret. Det handler dermed ikke så meget om organisering eller type af aktiviteter. Effekten af marketingaktiviteterne opnås især ved, at marketingindsatsen er passende. SMV-virksomhederne bruger både klassiske og nye markedsføringsredskaber. De konkrete aktiviteter er dog anderledes i dag end for blot tre år siden. 60 procent af virksomhederne har i højere grad fokus på optimering af website, søgeoptimering og Google AdWords. Halvdelen prioriterer i større udstrækning netværk og kunderelationer i dag end tidligere. Og 40 procent har mere fokus på de sociale medier. Det er også inden for disse aktiviteter, at virksomhederne forventer at øge deres indsats i de kommende år, viser undersøgelsen. SMV’erne forudser også, at de skal bruge flere kræfter på marketingstrategier og planer fremover. Centrale spørgsmål Forskningsprojektet efterlader nogle centrale spørgsmål: Hvordan bliver mindre virksomheder kundeorienterede? Hvad betyder det helt konkret? Hvordan finder SMV-virksomheden det optimale niveau af marketingaktiviteter i forhold til kunderne, virksomhedens ressourcer og kompetencer? Hvorfor fokuserer virksomheden ikke i højere grad på at få en marketingstrategi? Akademikere med marketingbaggrund kunne passende tage disse spørgsmål op i dialog med virksomhederne, mener Susanne Østergaard Olsen. ”Det vil være oplagt, at akademikere får gjort SMV-virksomheder bevidste om, at det nytter at arbejde mere med marketing. Som højtuddannet har man værktøjerne til at kunne gøre en forskel relativt hurtigt. I denne type virk- somheder skal man dog være konkret og klar på at vise værdien af de forslag, man kommer med, så éns arbejde skal være meget målrettet,” påpeger hun. Det handler om, at SMV’erne fremover bliver mere bevidste om, hvad der skaber kundeorientering. Og at markedsføring gør virksomheden synlig over for kunderne og derved virker som en vækstdriver. Virksomhederne skal have en større erkendelse af marketings værdi, og de skal bevidst tage stilling til marketingstrategi og taktik. Men det forudsætter, at de investerer i ressourcer og kompetencer inden for området, konkluderer rapporten fra Erhvervsakademi Aarhus. djøfbladet 05 | Marts 2016 13
Print
Download PDF fil
Arkiv