AKADEMISKE IVÆRKSÆTTERE UNDER LUP Akademikere bliver oftere iværksættere end ikke-akademikere. Og samfundsfagligt uddannede skaber hurtige og højere vækst end andre og tegner sig i Danmark for næsten halvdelen af de nystartede akademikervirksomheder. Men en række barrierer begrænser dog væksten og iværksættertrangen, viser ny undersøgelse fra Nordic Innovation. Af Trine Beckett, freelancejournalist Illustration Mikkel Henssel kademikere har viden og netværk. Og det er et godt udgangspunkt for at starte virksomhed og få den til at vokse. Men alligevel er der ikke helt så mange hurtigt-voksende akademikerdrevne virksomheder, som man kunne håbe på. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Nordic Innovation, en institution under Nordisk Råd. Rapporten sammenligner akademiske iværksættere i Danmark, Norge og Sverige gennem udtræk fra statistik, surveys og interviews. A Rapporten er den første, der sætter fokus på netop denne gruppes evner til at skabe vækst. Djøfere mest iværksætterlystne I Danmark skaber de samfundsvidenskabeligt uddannede flere virksomheder end humanister og naturvidenskabeligt uddannede. De djøf-uddannede står faktisk for omkring halvdelen af alle nystartede akademikervirksomheder. Ligesom de står for halvdelen af alle såkaldte højvækstvirksomheder – virksomheder, hvis medarbejderantal vokser med mere end 20 procent årligt. I Norge og Sverige er de naturvidenskabelige virksomheder i front, både når det gælder antallet af virksomheder og graden af vækst. Professor på CBS, Mette Mønsted, der har stået bag undersøgelsens danske del, forklarer forskellen på de skandinaviske lande med dels forskellen i rammebetingelser – i Norge har naturvidenskabelige virksomheder fx bedre tilskudsmuligheder – og dels med forskelle i måden, uddannelserne er opgjort på. I den svenske undersøgelse har man taget tre-årige ingeniøruddannelser med, det har man ikke i Danmark. djøfbladet 9 • 2012 17
Download PDF fil
Arkiv