Det åbne spørgsmål er så, om det tidligere direktør i EU-Kommissionen skyldes mere held end forstand. med ansvar for økonomiske reformer “Olieprisens fald og kursen på euroi medlemslandene og i dag tilknyttet en, der er blevet billigere i forhold til tænketanken Europa. dollaren, har givet europæisk økonomi få reformer inden 2017 et elektrochok,” påpegede EU’s økonomikommissær Pierre Moscovici for Langt inde i præsidentens egne rækker nylig på en pressekonference. tvivler man også på, at Hollande vil Dertil kommer, at historisk lave ren– eller kan – gennemføre store reforter har gjort det billigere end ventet at mer inden 2017, hvor den upopulære betale renter af statsgælden. socialistiske præsidents embedsperiode Disse gode nyheder til trods står det udløber. stadig hen i det uvisse, hvornår det “Nej, det tror jeg ikke. Præsidenten franske underskud begynder at krybe har for stor en del af opinionen mod ned under den berømte grænse på 3 sig. Det forhindrer ham ikke i at blive procent af BNP. For og regere, men det forselvom Kommissionen hindrer ham i at lave “Frankrig er et altså nu tror på et lille rigtig strukturreformer. fald i underskuddet i år, Der vil altså ske små problembarn i nemlig fra 4,3 procent besparelser hist og pist, den forstand, at i 2014 til 4,1 procent, men ikke rigtige strukde har lav vækst, turreformer,” spår Rene er der ikke udsigt til forholdsvis høj yderligere forbedringer. Dosière, socialistisk Kommissionen forudmedlem af Nationalforarbejdsløshed ser nemlig, at der også samlingen der i årtier og en åbenbart i 2016 vil være 4,1 propresset på for strukmanglende evne til har cents underskud i 2016. turelle reformer. at slå igennem på Ifølge Kommissionen Dosière påpeger, at eksportmarkeder” Hollandes regering ganer der kun én endegyldig vej ud af miseren, ske vist har søsat mange Jan Høst Schmidt og det er at gennemføre og potentielt vidtrækvarige besparelser ved kende reformtiltag. De gennemgribende reformer på eksempelfleste – og vigtigste – er dog fortsat på vis arbejdsmarkedet og i den offentlige tegnebrættet. administration. Det gælder eksempelvis en større “Frankrig er et problembarn i den reform, der skulle reducere virvaret forstand, at de har lav vækst, forholdsaf lag i den franske administration, vis høj arbejdsløshed og en åbenbart som i dag er bygget op af både staten, manglende evne til at slå igennem på regioner, departementer, såkaldte intereksportmarkeder for franske varer. Og kommunale strukturer samt over så er det kombineret med, at der aldrig 37.000 kommuner i bunden af pyramitraditionelt har været den helt store den. Myndigheder hvis funktioner ofte vilje til at lave mere radikale reforoverlapper. mer,” opsummerer Jan Høst Schmidt, 38 Ifølge et reformudspil fra Hollandes regering skulle antallet af regioner næsten halveres gennem sammenlægninger, mens laget af departementer slet og ret skulle afskaffes. Men så nemt er det ikke gået. Lovforslaget er fortsat til forhandling i parlamentets to kamre – Nationalforsamlingen og Senatet – hvor mange af de folkevalgte modsætter sig sløjfningen af ’deres’ departementer, og i dag tyder det på, at nogle departementer vil blive sløjfet og andre ikke. “Det står ikke klart, hvorvidt denne strukturreform vil forenkle tingene eller gøre dem mere komplekse,” siger Dosière. “Vil det betyde besparelser - og i så fald hvilke - eller ej? Det ved vi ikke endnu.” Kommission parat til at straffe Mens både Spanien, Portugal og Italien har skåret drastisk i offentlige ydelser og – især for Spaniens vedkommende – gennemført benhårde arbejdsmarkedsreformer, har Hollande klart afvist at gennemføre lignende hestekure. Meget tyder således på, at den franske præsident vil fortsætte sin linedans og løbende søge om dispensation fra reglerne i håb om at undgå milliardbøder. En centralt placeret EU-kilde advarer dog Frankrig mod at tro, at man som eurozonens næststørste økonomi er fredet. For hvis Frankrig går for meget over stregen, er Kommissionen klar til at hive bødeblokken frem, lyder det: “Jo, jo, man er klar til at gøre det,” forsikrer EU-kilden. “Ingen har lyst til at gøre det, men man bliver nødt til det for troværdighedens skyld.”
Download PDF fil
Arkiv