”Ikke det bedste sted i livet at blive født,” siger Nina Smith, der ikke måtte bo hjemme, hvis hun ville på gymnasiet. Det ville hun, og fra det tidspunkt var hun alene mod verden. Men så alligevel ikke. ”Jeg var den første årgang, der kunne få SU. Jeg fik 1.600 kroner det år, og jeg kan huske, at jeg var dybt taknemmelig. Det lyder næsten åndssvagt at sige i dag. Men jeg var virkelig dybt, dybt taknemmelig.” Siden da er det gået skridt på skridt, og i dag er Nina Smith er helt andet sted i livet. Jeg spørger hende, om hun kan beskrive sit barndomshjem. Hvordan så det ud? ”Hvad siger du?” svarer hun og virrer lidt med hovedet. ”Det aner jeg ikke… Det kan jeg virkelig ikke huske.” Nej, det er noget andet, Nina Smith husker i dag. Noget langt større. ”Det er velfærdsstaten, der har givet mig muligheden for at få det liv, jeg har. Det er jeg mig meget bevidst om.” Den rationelle rødstrømpe Det er blevet et mål for Nina Smith at sikre velfærdsstaten, og så er det for hende som forsker sagen uvedkommende, om det er røde eller blå politikere, der står i spidsen for den. ”Velfærdsstatens vigtigste opgave er at hjælpe alle børn med at få nogenlunde lige muligheder fra starten af. Og dér nytter det ikke noget at tale om personligt ansvar. Du kan ikke sige til et barn på fem år, at det selv har et ansvar for sit liv. Børn kan ikke gøre for, hvem de har fået som forældre.” Lige muligheder er et gennemgående element i Nina Smiths arbejdsliv. Hun var ikke bare den første kvindelige professor i nationaløkonomi, men også – ud over sekretærerne – den første fastansatte kvinde på Aarhus Universitet. 42 ”Det har været sindssygt hårdt. Jeg forsker eller som bestyrelsesformand,” må bare sige, at jeg har prøvet at tabe forklarer hun. rigtig mange gange i ansøgninger, hvor Netop som bestyrelsesformand jeg siden hen har set det gå til mænd, for Foreningen Nykredit er hendes der ikke var lige så kompetente,” siger evner til at argumentere kommet på Nina Smith. sin hidtil største prøve. Beslutningen Ligeledes har hun fået utallige vrede om at børsnotere Nykredit samt breve fra hjemmegående husmødre, der højere gebyrer på lån har resulteret mente, at hendes børn da måtte leve i vedvarende og højlydte protester et ’lousy liv’, fordi hun arbejdede så fra kritikere, der ser bestyrelsen som meget. udemokratisk. Og hvordan er det at ”De ligger derhjemme i en stor være bestyrelsesformand i sådan en bunke,” griner Nina Smith. situation? Men blandt venner er Nina Smith ”Jeg vil forbandet gerne lykkes med kendt som en rødstrømpe. Et fint ord, at bringe Nykredit ud på den anden synes hun. side af det her stormvejr. Og jeg synes, ”For mig er det enormt ærgerligt – det er sjovt at slås for, fordi det er en brandærgerligt! – at vi ikke får pigerne andelsforening med historie og værdier, noget mere frem, som er værd at både i den offentlige og private sektor. Det “MIT DNA bevare,” siger Nina Smith. mener jeg også ud fra et ligestillingsmæssigt ER SAGLIGE Men det er også en hård kamp, som synspunkt. Men jeg mener det først ARGUMENTER. DET udfordrer hendes tro på den saglige debat. NYTTER IKKE, AT JEGog fremmest som økonom. Alt andet er ”Hvis fakta bliver bestemt af, hvem spild af talent.” I en samtale med BRUGER FØLELSERNE” der har flest likes på Facebook, er Nina Smith opdager jeg bange for, om man hurtigt, at hun demokratiet kan konsekvent underbygger sine udsagn overleve. Og det gælder i øvrigt også med rationelle argumenter. i Nykredit, hvor man nogle gange slås ”Mit DNA er saglige argumenter. mod alternative fakta,” siger Nina Det nytter ikke noget, at jeg sætter mig Smith. ned og bruger følelserne. Hverken som Som professor har hun ofte revset politikerne. Men efter at have stået i spidsen for Foreningen Nykredit forstår hun dem bedre. OM OFFENTLIG LEDELSE ”Jeg har på det seneste fået forståelse for, hvor svært det er for moderate politikere. Jeg kan se nu,” siger Nina ”Det var dybt frustrerende for mig at være prorektor på Aarhus Universitet. Det er svært at være leder i det Smith og hæver stemmen en anelse, ”hvor forbandet vanskeligt det er at være saglig og ikke lade sig trække ud offentlige, fordi dit ledelsesrum er enormt begrænset. Mange af de private af ekstremerne.” ledere, der kritiserer den offentlige sektor, aner ikke, hvor privilegerede de er. De er ikke underlagt tusindvis af reguleringer.”
Download PDF fil
Arkiv