uger til mødrene og kun 2 til fædrene, eller at det stadig bliver anset for at væ re naturligt, at kvinden bruger mest tid med småbørnene. Men det handler og så om mændenes egne prioriteter, siger Karen Sjørup: ”Generelt føler mænd, at de har me re ret til deres egen tid, end kvinder gør. Lidt karikeret sagt bruger kvinder deres fritid på at hente børnene tidligt fra børnehaven, mens mændene tager ud at fiske eller siger ja til flere opgaver på jobbet. Det samme princip gæl der i forhold til barsel, hvor mændene i mindre grad ønsker at tage tid fra karrieren.” Fædres barsel mindsker løngab Mænd har allerede mulighed for at tage op til 32 ugers barsel, hvis de bliver enige om det med deres partner. Så hvad er problemet egentlig, hvis den ulige fordeling af barsel sker som følge af et frit valg? Det korte svar er, at det rammer kvin den på pengepungen og på karrieren. Mor tjener simpelthen flere penge og oplever mindre ledighed, hvis far tager mere barsel, viser en analyse fra Rock wool Fonden fra sidste år. ”Det er en bonus for kvinden, hvis manden tager mere barsel. Det mind sker løngabet mellem kønnene,” siger ph.d. Signe Hald Andersen, forsknings leder og forfatter til analysen. Hendes udregninger er baseret på analyser af tidligere reformer af barsels orloven. De viser, at når manden øger andelen af den samlede barsel med 10 procentpoint, tjener mor op til 53.300 kr. mere om året, og hun oplever op til 2,8 procentpoint mindre ledighed. Og mindst lige så vigtigt: Manden ser ikke ud til at falde i indkomst, hvis han tager mere barsel. Familien som helhed bliver altså rigere, når barslen er mere ligeligt fordelt mellem kønnene. Men hvorfor forholder det sig sådan? ”I samfundet generelt tillægger man på forhånd kvinder noget negativt, når de bliver mødre, mens man tillæg ger mænd noget positivt ved at blive fædre,” siger Signe Hald Andersen. ”Teorien er, at det at blive mor ud løser en straf på arbejdsmarkedet – en såkaldt motherhood penalty – fordi for ventningerne er, at en mor kan præ stere mindre på arbejdsmarkedet. Men omvendt får fædrene en fatherhood premium ved at blive far, en bonus. Det at blive far sender et signal om, at m anden tager ansvar. Og samtidig kan der være en adfærdsændring hos man den, der rent faktisk tager sig mere sammen og lægger en indsats i at tjene flere penge til familien,” siger hun. Kvinder får kollektiv straf Danmark er langt efter de andre nor diske lande, hvis man måler på lige lig fordeling af barsel. Mens islandske mænd tager næsten en tredjedel af bar slen, tager danske mænd mindre end en tiendedel. Sverige og Island har reserveret sam me mængde barsel til mænd og kvin der, mens Danmark er det nordiske land, hvor mindst barsel er øremærket manden. Og det er et problem, mener formand for Djøf, Lisa Herold Ferbing. ”Arbejdsmarkedets forventning om, at kvinder tager hovedparten af orloven med børn, betyder, at kvinder risike rer at blive fravalgt alene pga. risikoen for flere lange fraværsperioder. Kvinder og mænd i 25-45 års-alderen er derfor langtfra stillet lige – hverken i rekrut teringsforløb eller ved jobsamtaler, da kvinder straffes kollektivt for en skæv fordeling af orloven,” mener hun. Derfor arbejder Djøf for at få tre må neders barsel øremærket til manden. Og det er ikke kun for at sikre kvinder ne ligebehandling, siger Lisa Herold Ferbing. ”Mange mænd har et forståeligt og berettiget ønske om at være aktive nær værende fædre, hvilket øremærkede rettigheder vil bidrage til at styrke.” Står det til EU-Kommissionen, er tre måneder ikke nok. I april præsentere de ligestillingskommissær Vera Jourová et EU-direktiv, hvor mænd og kvinder hver især får fire måneders øremærket barsel. Danske fædre er sakket langt bagud Mandens procentandel af barslen i de nordiske lande. 2015 2005 21 1995 8,6 5,9 4,4 9,7 5,5 3,6 9,3 5,8 26,8 20,5 10,3 29,6 32,7 0,1 Danmark Finland Norge Sverige Island Kilde: Nordic Statistics, 2016. djøfbladet 09 | Maj 2017 17
Download PDF fil
Arkiv