“Man kan næppe overvurdere, hvor stor betydning sproget har” Tanya Karoli Christensen, lektor, KU TANYA KAROLI CHRISTENSEN Forsker i retssprog ved Københavns Universitet. Spredt ud over spisebordet lå 19 trusselsbreve. Tanya Karoli Christensen havde printet dem ud og overtegnet teksterne med cirkler, firkanter, streger og stjerner i forskellige farver. Og så var der alle spørgsmålstegnene, selvfølgelig. Sprogforskeren havde siddet bøjet over papirerne i timevis for at finde et så klart svar som muligt til politiet: Var det den samme person, der havde skrevet alle 19 breve? Én person, der over flere måneder havde sendt voldelige trusler til tre forskellige ofre? Retssagen skulle begynde 10 dage senere, så der var pres på. På overfladen var teksterne helt forskellige. Nogle var fyldt med stavefejl, mens andre var skrevet i et officielt, akademisk sprog. Og mens et enkelt af brevene var underskrevet af en advokatsekretær, var flere afsendt med en anonym hilsen. I ét tilfælde stod offeret sågar selv som afsender af et dybt racistisk brev, der skulle sendes til beboere i offerets lokalområde, hvor der boede mange indvandrere. Fandt mystiske stavefejl Tanya Karoli ledte efter et mønster. Var der sproglige afvigelser i alle 19 breve? Noget usædvanligt, der gik igen? Hun vidste som forsker med speciale i sprog som bevismateriale, at den måde, vi taler og skriver på, kan afsløre meget om vores baggrund. Vi har alle vores små vaner, der kan identificere netop os – hvis man kigger grundigt nok. Ud over en tendens til at foretrække skældsordet ’svin’, var der særligt ét ord, som fangede Tanya Karolis øje: ’samt’. Ordet ’samt’ blev i teksterne brugt 18 gange oftere, end det normalt bliver på dansk i dag. Desuden var nogle af stavefejlene påfaldende. Hvorfor blev ordet ’bevise’ stavet ’bevice’ i den tekst, der var fyldt med stavefejl? Det giver mening at forveksle c med s, tænkte hun – at skrive sykel i stedet for cykel – men ikke den anden vej rundt. Og hvorfor stod navn og adresse på modtageren fuldstændig fejlfrit, når resten af teksten var helt ubehjælpsomt skrevet? Tanya Karoli Christensen konkluderede ud fra sine fund, at én person formentlig stod bag alle brevene. Hun afleverede rapporten til politiet, vidnede i retten, og den anklagede blev dømt for trusler. ”Man kan næppe overvurdere, hvor stor betydning sproget har. Det kan fx fortælle en hel del om, hvem vi er som mennesker – selv når man prøver at skjule sin identitet ved at manipulere med sproget. Og netop derfor kan det være effektivt som bevismateriale,” siger hun i dag. Hvor stor en rolle den sproglige analyse spillede i forhold til sagens øvrige beviser, er ikke sådan til at sige. Og det er Tanya Karoli Christensen, der til daglig forsker og underviser på Københavns Universitet, egentlig godt tilfreds med. ”Jeg kan ikke sige noget med fuldstændig sikkerhed, og jeg skal aldrig afgøre sagen alene. Men jeg kan fremvise klare sprogmønstre, og så er det heldigvis op til andre at afgøre, hvem der er skyldig i sagen. Den byrde slipper jeg for.” Sprog kan manipulere vidneudsagn Tanya Karoli Christensen er den eneste i Danmark, der laver denne type retslingvistiske analyser af tekster, men feltet er på vej frem. For det bliver stadig mere klart, hvor stor betydning sproget har på udfaldet af en retssag – både i form af bevismateriale, i vidneudsagn og i advokatens måde at tale og stille spørgsmål på. ”Sproget spiller en potentielt vigtig rolle i alle processer i et retsforløb. Det er vi nødt til at forholde os til,” siger Sune Sønderberg Mortensen, der ved Roskilde Universitet forsker i sprogbrug i danske retssale. Han undersøger det talte sprog hos både vidner og advokater, og meget peger på, at selv helt små variationer i djøfbladet 02 | Januar 2017 43
Print
Download PDF fil
Arkiv