anMeldelse Selvhjælpsbog med blinde vinkler Er manglende tiltro til egne evner vitterlig den afgørende forhindring for kvinders karrieremuligheder? Det hævder en ny bog. Af Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf H vad kvinder bør vide om selvtillid’ må betegnes som selvhjælpslitteratur med sigte på at ruste kvinder til at opnå større selvtillid til gavn for karrieren. Grundantagelsen hos forfatterne Katty Kay og Claire Shipman er, at selvtillid delvist er genetisk bestemt, mens den anden del er mere ”viljesbestemt”, så du kan vælge at øge din selvtillid. Ifølge forfatterne er den primære opgave derfor, at du skal holde op med at prøve at være perfekt hele tiden, og at du skal lære ikke at blive slået helt omkuld, når du fejler. Og så er bogen, som titlen fastslår, eksklusivt tiltænkt kvinder for manglende selvtillid er et udpræget ’kvindeissue’, må man forstå! Bogen skal derfor også læses som et bidrag til diskussionen om biologi kontra kultur, hvor forfatterne sværger til biologien. teatralsk og utidssvarende Bogen kræver en høj grad af tolerance over for forfatternes person- og miljøka- rakteristikker, som giver associationer til 1950’ernes Familie Journal. Her beskriver forfatterne fx deres møde med Christine Lagarde, leder af den Internationale Valutafond (IMF): ”Vi blev slået af hendes royale fremtoning og det smarte, tykke hvide hår, der indrammer hendes ansigt på en feminin måde uden at være for meget (hendes eneste pynt var et diskret ternet silketørklæde, som var draperet om hendes hals på en elegant måde, ingen af os sikkert ville være i stand til at mestre – sindsoprivende fransk).” Beskrivelserne af mænd er lige så stereotype, om end mindre teatralske. Det kan undre, at Dansk Psykologisk Forlag prioriterer en amerikansk udgivelse om selvtillid, som nok præsenterer en række interessante forskningsresultater om emnet, men som har klar reference til en amerikansk kontekst. I en dansk virkelighed forekommer verdensbilledet på mange stræk utidssvarende og fastlåst i en ’Mænd er fra Mars og kvinder fra Venus’-optik. Det store problem med bogen er, at forfatterne kun antydningsvis forholder sig til institutionelle og strukturelle rammers betydning for kvinders selvtillid eller mangel på samme. Det kendte eksempel fra New York Philharmonica Orchestra – hvor den enkle manøvre med at skjule kandidaternes identitet ved optagelsesprøven betød, at kvinder i langt større antal blev fundet værdig til ansættelse i orkesteret – er dog medtaget i bogen som et enkelt eksempel på, at kvinder ud over manglende selvtillid også kan møde forhindringer fra omgivelserne, når ubevidste kønsfordomme spærrer for en fair bedømmelse. Kvindeandelen i orkesteret kom således op på 45 pct., da dommerne ikke kendte kandidatens køn på forhånd. Selvtillid er ikke det eneste problem Der er ellers masser af dokumentation og undersøgelser, der belyser kvinders møde med et massivt glasloft som barriere i forhold til at komme i be- 40
Download PDF fil
Arkiv